Du er her:
Digte
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag
Vis informasjon om diktet
Vis metrisk notasjon
Vis innholdsfortegnelse
xml, pdf
DIGTE
KØBENHAVN
FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL)
THIELES BOGTRYKKERI
1871
Spillemænd
  Versetype:strofisk strofegruppe Heinestrofe
  Rimskjema:(X a)²
  Metrisk formel:bi+ ('7 '6)²
XTil hende stod mine tanker∪-∪-∪∪-∪ & ∪-∪∪-∪-∪
ahver en sommerlys nat;-∪-∪∪-
Xmen vejen den bar til elven∪-∪∪-∪-∪
ai det duggede orekrat.∪∪-∪∪-∪-
   
X5Hej, kender du gru og sange,∪-∪∪-∪-∪
akan du kogle den dejliges sind,∪∪-∪∪-∪∪-
Xså i store kirker og sale∪∪-∪-∪∪-∪
ahun mener at følge dig ind!∪-∪∪-∪∪-
   
XJeg maned den våde af dybet;∪-∪∪-∪∪-∪
a10han spilled mig bent fra Gud; –∪-∪∪-∪-
Xmen da jeg var bleven hans mester,∪-∪∪-∪∪-∪
avar hun min broders brud.∪-∪-∪- & -∪∪-∪-
   
XI store kirker og sale∪-∪-∪∪-∪
amig selv jeg spilled ind,∪-∪-∪-
X15og fossens gru og sange∪-∪-∪-∪
aveg aldrig fra mit sind.∪-∪-∪-
   
Kong Håkons gildehal
  Versetype:strofisk strofegruppe folkevisevers
  Rimskjema:(a B)²
  Metrisk formel:bi+ ('8 '7)²
aDu gamle hal med de mure grå,∪-∪-∪∪-∪-
Bhvor uglen bygger sig rede, –∪-∪-∪∪-∪
aså tidt jeg dig ser, må jeg tænke på∪-∪∪-∪∪-∪-
B kong Lear på den vilde hede.∪-∪∪-∪-∪
   
a5 Han gav sine døtre kronens skat,∪-∪∪-∪-∪-
Bhan gav dem sit dyreste eje;∪-∪∪-∪∪-∪
a da jog de ham ud en uvejrs-nat,∪-∪∪-∪-∪-
Bat færdes vildsomme veje.∪-∪∪-∪∪-∪
   
aDu hal, som tynges af tidens vægt,∪-∪-∪∪-∪-
B10du måtte det samme friste; –∪-∪∪-∪-∪
adu gav en utaksom efterslægt∪-∪-∪∪-∪-
Bden dyreste skat, du vidste.∪-∪∪-∪-∪
   
aDu gav os mindernes gyldne høst,∪-∪-∪∪-∪-
Ben saga med billeder rige.∪-∪∪-∪∪-∪
a15Men hørtes en eneste sønne-røst∪-∪∪-∪∪-∪-
Bsit «tak» gennem natten skrige?∪-∪∪-∪-∪
   
a Der måtte du stå, som Albions drot,∪-∪∪-∪-∪∪-
Btil leg for de kåde vinde;∪-∪∪-∪-∪
a sex hundrede år hven stormens spot∪-∪∪-∪-∪-
B20omkring din grånende tinde. –∪-∪-∪∪-∪
   
a Nu dages det, gubbe; dit folk er vakt;∪-∪∪-∪∪-∪-
Bnu prøver vi fejlen at rette:∪-∪∪-∪∪-∪
avi flikker med klude din kongedragt;∪-∪∪-∪∪-∪-
B du har alt en narrehætte.∪-∪∪-∪-∪
   
a25Og derfor, du hal med de mure grå,∪-∪∪-∪∪-∪-
Bhvor uglen bygger sig rede, –∪-∪-∪∪-∪
aså tidt jeg dig ser, må jeg tænke på∪-∪∪-∪∪-∪-
Bkong Lear på den vilde hede.∪-∪∪-∪-∪
   
Byggeplaner
  Versetype:strofisk strofegruppe 1: Nibelungenstrofe langvers & 2: fireslagsrekke
  Rimskjema:a a b b
  Metrisk formel:1: bi- '14 '14 '14 '14 & '2: bi++ '8 '8 '8 '8
a Jeg mindes så grant, som om idag det var hændt,1: ∪-∪--∪-∪-∪-- & 2: ∪-∪∪-∪∪∪-∪∪-
a den kveld jeg så i bladet mit første digt på prent.1: ∪-∪-∪-∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪-∪∪∪-
bDer sad jeg på min hybel og med dampende drag1: ∪-∪-∪-∪-∪--∪- & 2: ∪-∪-∪-∪∪--∪∪- & ∪-∪∪∪-∪∪∪-∪∪-
bjeg røgte og jeg drømte i saligt selvbehag.1: ∪-∪-∪-∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪-∪∪∪-
   
a5«Et skyslot vil jeg bygge. Det skal lyse over Nord.1: ∪-∪-∪-∪-∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪∪-∪∪∪-
aTo fløje skal der være; en liden og en stor.1: ∪-∪-∪-∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪-∪∪∪-
bDen store skal huse en udødelig skald;1: ∪-∪--∪∪--∪∪- & 2: ∪-∪∪-∪∪∪-∪∪-
bden lille skal tjene et pigebarn til hal. –»1: ∪-∪--∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪-∪∪-∪∪∪-
   
a Mig syntes at i planen var en herlig harmoni;1: ∪-∪-∪-∪-∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪∪-∪∪∪-
a10men siden er der kommet forstyrrelse deri.1: ∪-∪-∪-∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪-∪∪∪-
bDa mester blev fornuftig, blev slottet splittergalt:1: ∪-∪-∪-∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪-∪∪∪-
bstorfløjen blev for liden, den lille fløj forfaldt.1: ∪-∪-∪-∪∪-∪-∪- & 2: ∪-∪∪∪-∪∪-∪∪∪-
   
Markblomster og potteplanter
  Versetype:strofisk strofegruppe folkevisevers
  Rimskjema:(a B)²
  Metrisk formel:bi+ ('8 '7)²
a«Min Gud, jeg kan ej Deres smag forstå,∪-∪∪-∪∪-∪-
Bved ej, hvor De har Deres øjne!∪-∪∪-∪∪-∪
aHun er ingen skønhed, og regnes må∪-∪∪-∪∪-∪-
Bså halvvejs til de forfløjne.» –∪-∪-∪∪-∪ & ∪-∪∪-∪-∪
   
a5Ja, vistnok det mere stemmende var∪-∪∪-∪-∪∪-
Bmed tonen i dagens dramer,∪-∪∪-∪-∪
aifald jeg mig kåred et exemplar∪-∪∪-∪∪-∪-
Biblandt de normale damer.∪-∪∪-∪-∪
   
aDe pranger, som vinterens blomsterflor,∪-∪∪-∪∪-∪-
B10så sirligt i vinduskarmen;∪-∪∪-∪-∪
asom potteplanter i lunken jord∪-∪-∪∪-∪-
Bde grønnes ved kakkelovns-varmen.∪-∪∪-∪∪-∪
   
a Og regelmæssigt hver blomstergren∪-∪-∪∪-∪-
Bforynges efter sin dvale; –∪-∪-∪∪-∪
a15ja, var jeg fornuftig, jeg kåred mig en∪-∪∪-∪∪-∪∪-
Bimellem de mange normale.∪-∪∪-∪∪-∪
   
a Hvad hjælper fornuftens kløgtige garn!∪-∪∪-∪-∪∪-
BDens røst er mig led og vammel;∪-∪∪-∪-∪
athi hun er et markens friluftsbarn∪-∪∪-∪-∪-
B20og sexten skærsommere gammel!∪-∪∪-∪∪-∪
   
En fuglevise
  Versetype:strofisk strofegruppe Heinestrofe
  Rimskjema:(X a)²
  Metrisk formel:bi+ ('7 '6)²
XVi gik en dejlig vårdag∪-∪-∪-∪
aalléen op og ned;∪-∪-∪-
Xlokkende som en gåde-∪∪-∪-∪
avar det forbudne sted.∪-∪-∪- & -∪∪-∪-
   
  Avvikende rimmønster: X a x a 
  Avvikende metrikk: 7 6 8 6 
X5Og vestenvinden vifted,∪-∪-∪-∪
aog himlen var så blå;∪-∪-∪-
xi linden sad en fuglemor8 ∪-∪-∪-∪-
aog sang for sine små.∪-∪-∪-
   
  Avvikende rimmønster: x a X a 
  Avvikende metrikk: 8 6 7 6 
xJeg malte digterbilleder8 ∪-∪-∪-∪-
a10med legende farvespil;∪-∪∪-∪-
Xto brune øjne lyste∪-∪-∪-∪
aog lo og lytted til.∪-∪-∪-
   
  Avvikende rimmønster: X a x a 
  Avvikende metrikk: 7 6 8 6 
XOver os kan vi høre-∪∪-∪-∪ & -∪-∪∪-∪
ahvor det tisker og ler; –-∪-∪∪-
X a x a15men vi, vi tog et smukt farvel,8 ∪-∪-∪-∪-
aog mødtes aldrig mer. –∪-∪-∪-
   
X Og når jeg ensom driver∪-∪-∪-∪
aalléen op og ned,∪-∪-∪-
Xså har for de fjærede småfolk∪-∪∪-∪∪-∪
a20jeg aldrig ro og fred.∪-∪-∪-
   
XFru Spurv har siddet og lyttet,∪-∪-∪∪-∪
amens vi troskyldigt gik,∪-∪-∪-
X og gjort om os en vise,∪-∪-∪-∪
aog sat den i musik.∪-∪-∪-
   
  Avvikende rimmønster: X a x a 
  Avvikende metrikk: 7 6 8 6 
X25Den er i fuglemunde;∪-∪-∪-∪
athi under løvets tag∪-∪-∪-
xhver næbbet sanger nynner om8 ∪-∪-∪-∪-
ahin lyse forårsdag.∪-∪-∪-
   
På Akershus
  Versetype:strofisk strofegruppe runometer
  Rimskjema:(A B)²
  Metrisk formel:bi (8 8)²
ASommernattens slør med milde 
Bfolder sig om jorden spænder; 
Aenkle stjerner, store, stille, 
Bblege bagom skodden brænder. 
   
A5Fjorden letter nu sit trange 
Bbryst med dump og dæmpet stemme. 
AHør, det er som barndomssange, 
Bdem en aldrig ret kan glemme. 
   
AGamle Akershus ser roligt 
B10gennem tågen over sjøen; 
Astundom nikker han fortroligt, 
Btykkes mig, mod Hovedøen. 
   
A Akershus, den gamle hvide, 
Bstår såvisst i stærke drømme; 
A15sikkert styrer han med stride 
Båretag mod mindets strømme. 
   
A Ja – de gæster ham, de svundne 
B blodværksmænd fra mørke tider; – 
A linombundne, floromvundne 
B20gennem hallen stilt de skrider. 
   
AOg se der –, jeg ser og gruer, 
Bsnart i brand og snart i frysning –, 
Abag de høje salsvinduer 
Bdirrer der en blålig lysning. 
   
A25Hvem er han, hin tunge ridder 
Bmed den røde glød i øjet, – 
Ahan, som stur i salen sidder, 
Bi sin stol fremoverbøjet? 
   
AJa, for visst! Kong Kristjern er det! 
B30Panden skrukket, kinden gusten; – 
Ahånden famler efter sværdet, 
Bsliren er af blodskvæt rusten. – 
   
ALig en gravlagt storheds minde, 
Bfyrstefager end at skue, 
A35i karnappet står en kvinde; 
Bdet er visst Knut Alfsøns frue. 
   
A Danske flåden er i fjorden; 
Bhendes husbond gik at værne 
A værgeløs om fædrejorden, – 
B40kom som gæst til Gyldenstjerne. 
   
A Liglagt ror de ham tilstrande 
Buden sang og uden kærte; – 
A hugget i Knut Alfsøns pande 
Bvar et hugg i Norges hjerte. – 
   
A45Se den bundne mand i kåben. 
BLet, jeg tænker, navnet gættes; 
Ahundred hærmænd under våben; – 
B Herlof Hyttefad skal rettes. 
   
ABål er rejst i Ormegården; 
B50blodet blommer dødning-linet; 
Afire svende står ved båren, – 
BKristjern glytter bag gardinet. 
   
ARige frihedsmand, som strøde 
Bfor dit folk i døden roser! 
A55Mer end kirkevirak søde 
B blodrøg, som fra bålet oser! 
   
A Martyrblod med sædens kræfter, – 
Bsæd fra Norges ulivs sårdag, 
Asom tre hundred år derefter 
B60 sprat ved Ejdsvolds Værk en vårdag! 
   
AOg se der –! Nej, undaf gled det, 
Bthi «løs af» det lød fra vagten; – 
AAkershus har åndeklædet 
Bbyttet bort mod hverdagsdragten. 
   
Ederfuglen
  Versetype:strofisk strofegruppe Erlkönigstrofe
  Rimskjema:a a
  Metrisk formel:bi++ '8 '8
aEderfuglen i Norge bor;-∪-∪∪-∪-
ader holder han til ved den blygrå fjord.∪-∪∪-∪∪-∪-
   
a Han plukker af brystet de bløde dun,∪-∪∪-∪∪-∪-
aog bygger sig rede både varm og lun.∪-∪∪-∪∪∪-∪-
   
a5Men fjordens fisker har stålsat hug;∪-∪-∪∪-∪-
ahan plyndrer redet til sidste fnug.∪-∪-∪∪-∪-
   
aEr fiskeren grum, så er fuglen varm;∪-∪∪-∪∪-∪-
ahan ribber igen sin egen barm.∪-∪∪-∪-∪-
   
aOg plyndres han atter, så klæder han dog∪-∪∪-∪∪-∪∪-
a10sit rede påny i en velgemt krog.∪-∪∪-∪∪-∪-
   
aMen røves hans tredje, hans sidste skat, –∪-∪∪-∪∪-∪-
ada spiler han vinger en forårs-nat.∪-∪∪-∪∪-∪-
   
aDa kløver han skodden med blodigt bryst; –∪-∪∪-∪∪-∪-
amod syd, mod syd til en solskins-kyst!∪-∪-∪∪-∪-
   
Med en vandlilje
  Versetype:strofisk strofegruppe runometer
  Rimskjema:A A B B
  Metrisk formel:bi 8 8 8 8
ASe, min bedste, hvad jeg bringer; 
Ablomsten med de hvide vinger. 
BPå de stille strømme båren 
B svam den drømmetung i våren. 
   
A5Vil du den til hjemmet fæste, 
Afæst den på dit bryst, min bedste; 
Bbag dens blade da sig dølge 
Bvil en dyb og stille bølge. 
   
AVogt dig, barn, for tjernets strømme. 
A10Farligt, farligt der at drømme! 
B Nøkken lader som han sover; – 
Bliljer leger ovenover. 
   
A Barn, din barm er tjernets strømme. 
AFarligt, farligt der at drømme; – 
B15liljer leger ovenover; – 
Bnøkken lader som han sover. 
   
Fugl og fuglefænger
  Versetype:strofisk strofegruppe runometer
  Rimskjema:(A B)² | A B B A
  Metrisk formel:bi (8 8)²
AGutte-kåd, af granepinde 
B snitted jeg en fuglefælde. 
BFørend jeg til ti kan tælle, 
Aflakser fuglen stængt derinde. 
   
A5Og jeg bar med grusom glæde 
Bfælden ind i barnestuen, 
Askræmte fangen med mit vrede 
Bblik, med fagter og med truen. 
   
ADa jeg ret mig havde moret, 
B10og til gagns min grumhed mættet, 
Alod jeg fælden stå på bordet, – 
Båbned så forsigtig brættet. 
   
AEj, hvor bruger han sin vinge! 
BLiv og frihed er ham buden; – 
A15ud mod lyset vil han svinge 
Bsig, men tumler knust – mod ruden! – 
   
A Fugl i fælden, du er hævnet! 
BNu er selve gutten hildet 
Ai et stængsel, hvor han evned 
B20kun at flakse om forvildet. 
   
A Også ham et øje stirrer 
Bskræmsomt på igennem gittret. 
A Dette blik hans sind forvirrer; 
Brædsel har ham gennemsittret. 
   
  Avvikende rimmønster: ABBA 
A25Og når han på gab tror ane 
Bvinduet, som til frihed bringer,bi+ 8 -∪∪-∪-∪-∪ & bi+ 8 -∪-∪∪-∪-∪ & bi- 10 --∪-∪-∪-∪
B dratter han med brudte vinger, 
Abums, ifra sin stængte bane. 
   
Bergmanden
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:a a B B
  Metrisk formel:bi 7 7 8 8
aBergvæg, brist med drøn og brag 
afor mit tunge hammerslag! 
BNedad må jeg vejen bryde, 
Btil jeg hører malmen lyde. 
   
a5Dybt i fjeldets øde nat 
avinker mig den rige skat, – 
Bdiamant og ædelstene 
Bmellem guldets røde grene. 
   
aOg i dybet er der fred, – 
a10fred og ørk fra evighed; – 
Bbryd mig vejen, tunge hammer, 
Btil det dulgtes hjertekammer! 
   
aEngang sad som gut jeg glad 
aunder himlens stjernerad, 
B15trådte vårens blomsterveje, 
Bhavde barnefred i eje. 
   
a Men jeg glemte dagens pragt 
ai den midnatsmørke schakt, 
Bglemte liens sus og sange 
B20i min grubes tempelgange. 
   
aDengang først jeg steg herind, 
atænkte jeg med skyldfrit sind: 
B dybets ånder skal mig råde 
B livets endeløse gåde. – 
   
a25 End har ingen ånd mig lært, 
ahvad mig tykkedes så sært; 
Bend er ingen stråle runden, 
Bsom kan lyse op fra grunden. 
   
aHar jeg fejlet? Fører ej 
a30frem til klarhed denne vej? 
BLyset blinder jo mit øje, 
Bhvis jeg søger i det høje. 
   
aNej, i dybet må jeg ned; 
ader er fred fra evighed. 
B35Bryd mig vejen, tunge hammer, 
Btil det dulgtes hjertekammer! – 
   
a Hammerslag på hammerslag 
aindtil livets sidste dag. 
BIngen morgenstråle skinner; 
B40ingen håbets sol oprinder. 
   
Min unge vin
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:a B a a B
  Metrisk formel:bi '8 '7 '8 '8 '7
aDu kaldte dig min unge vin, 
B mig karret løvomkranset. 
aDu dufted sød, du perled fin, 
adu gæred hed, og du var min; – 
B5da blev processen standset. 
   
aMin vin blev stjålen af en fløs; 
Bmen karret bærmen aver. 
aJeg skal ej knalde dig af døs; 
ajeg exploderer ej, min tøs, – 
B10jeg falder blot i staver. 
   
Lysræd
  Versetype:strofisk strofegruppe Heinestrofe
  Rimskjema:(A b)²
  Metrisk formel:bi+ ('7 '6)²
ADen tid jeg gik i skolen∪-∪-∪-∪
bvar mod nok i mit sind, –∪-∪-∪-
Aat sige, så længe til solen∪-∪∪-∪∪-∪
bgik under bag bergets tind.∪-∪∪-∪-
   
A5Men lagde sig nattens skygge∪-∪∪-∪-∪
budover ås og myr,∪-∪-∪- & -∪∪-∪-
Ada skræmte mig spøgelser stygge∪-∪∪-∪∪-∪
bfra sagn og fra eventyr.∪-∪∪-∪-
   
A Og bare jeg lukked øjet,∪-∪∪-∪-∪
b10jeg drømte så meget og mangt, –∪-∪∪-∪∪-
Aog alt mit mod var fløjet –∪-∪-∪-∪
bGud vide må hvor langt.∪-∪-∪-
   
ANu er der en forandring∪-∪-∪-∪
bmed alting i mit sind;∪-∪-∪-
A15nu går mit mod vandring∪-∪-∪-∪
bved morgensolens skin.∪-∪-∪-
   
A Nu er det dagens trolde,∪-∪-∪-∪
bnu er det livets larm,∪-∪-∪-
Asom drysser alle de kolde∪-∪-∪∪-∪
b20rædsler i min barm.-∪-∪-
   
AJeg gemmer mig under fligen∪-∪∪-∪-∪
baf mørkets skræmsels-slør;∪-∪-∪-
Ada ruster sig al min higen∪-∪∪-∪-∪
børnedjerv som før.∪-∪-∪-
   
A25Da trodser jeg hav og flammer;∪-∪∪-∪-∪
bjeg sejler som falk i sky,∪-∪∪-∪-
Ajeg glemmer angst og jammer –∪-∪-∪-∪
btil næste morgengry.∪-∪-∪-
   
AMen fattes mig nattens foerværk,∪-∪∪-∪-∪
b30jeg ved ej mit arme råd; –∪-∪∪-∪-
Aja, øver jeg engang et storværk,∪-∪∪-∪∪-∪
bså blir det en mørkets dåd.∪-∪∪-∪-
   
Digterens vise
(Af «Kærlighedens komedie»)
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(A b)² (C d)²
  Metrisk formel:bi (8 7)² (8 7)²
A Solglad dag i hegnet have 
bskabtes dig til lyst og leg; 
Atænk ej på, at høstens gave 
btidt-nok vårens løfter sveg. 
C5 Æbleblomsten, hvid og vakker, 
dbreder over dig sit tjeld, – 
Clad den så langs alle bakker 
ddrysses vejrslåt næste kveld. 
   
A Hvad vil du om frugten spørge 
b10midt i træets blomstertid? 
AHvorfor sukke, hvorfor sørge, 
bsløvet under slæb og slid? 
CHvorfor lade fugleskræmmen 
d klappre dag og nat på stang? 
C15Glade broder, fuglestemmen 
dejer dog en bedre klang! 
   
A Hvorfor vil du spurven jage 
bfra din rige blomstergren? 
ALad den før som sangløn tage 
b20din forhåbning en for en. 
CTro mig, du ved byttet vinder, 
d tusker sang mod sildig frugt; 
Chusk moralen «tiden rinder»; 
dsnart din frilufts-lund er lukt. 
   
A25 Jeg vil leve, jeg vil synge, 
btil den dør, den sidste hæk; – 
Afej da trøstig alt i dynge, 
bkast så hele stasen væk! 
CGrinden op; lad får og kviger 
d30 gramse grådigt, hver som bedst; 
C jeg brød blomsten; lidt det siger, 
dhvem der tar den døde rest. 
   
Kløften
  Versetype:strofisk strofegruppe Byronvers
  Rimskjema:a a
  Metrisk formel:bi '8 '8
aTungt trak det op; en regnsky brast, 
aog kløften blev en elv i hast. 
   
aOg alt som uvejrs-flommen steg, 
aden bobled, bruste, sang og skreg. 
   
a5 Det trak forbi; det lufted væk, 
aog elven skrumped ind til bæk. 
   
aDer hvisled dråbers regnbu-støv; 
ader rasled perler over løv. 
   
aEn vakker hundedag – som før 
a10lå kløftens grusbund ganske tør. 
   
aMen klangen blev: der hvisled støv, 
ader knirked kvas, der rasled løv. 
   
a Det minded fjernt om kildevæld. 
aJeg selv har sværmet der en kveld. 
   
Højfjeldsliv
  Versetype:strofisk strofegruppe Ibsenstrofe
  Rimskjema:(a b)² c d c c d
  Metrisk formel:bi ('8 '6)² '8 '6 '8 '8 '6
aI dalen er der sommernat 
bmed lange skyggers slør; 
ai højden går om bergvæg brat 
ben sjø for kveldens bør: 
c5 der vælter skyens bølger grå, 
dog intet syn når op 
ctil jøklen, som i dagen lå 
cog vidt udover bygden så, 
dmed solguld om sin top. 
   
a10Men over tågebølgers brand, 
bi glans af guld og rav, 
ader højner sig et fredlyst land, 
blig øflok spredt i hav. 
c Den store fjeldfugl sejler slig 
d15som skibet videst ud, 
cmens tinders rad bag jøkelflig 
cstår, hærklædt troldefylking lig, 
dog truer vest mod Gud. 
   
a Dog se, derborte sel og kvé 
b20i slør af fonnens bræm! 
aDer blåner fjeld, der glittrer sne 
bomkring det stille hjem. 
cDet er en verden for sig selv, 
dog folket er som den, – 
c25fra bygden skilt ved urd og elv, 
cdet har et større himmelhvælv, 
dog bedre sol til ven. 
   
aSe sæterjenten lydløs stå 
bi glød og skygger svøbt. 
a30Den alvors-alf, hun stirrer på, 
b har intet ordlag døbt. 
cHun ved ej selv hvor langt han vil, 
d så lidt hun ved hans navn; 
cmen under lur og bjældespil 
c35det bærer bort i solfalds ild; – 
dmon tro, der findes havn? – 
   
a Det er så kort, dit højlands-liv 
bpå sætervold ved bræ; 
asnart foldes snevejrs-kåben stiv 
b40udover sel og kvé. 
cDa sidder du ved ovnens kul 
di vintrens vante færd; – 
cmen spind du trøstig hamp og uld: 
cet syn på højfjelds-kveldens guld 
d45er vel sin vinter værd. 
   
sangertog
  Versetype:strofisk strofegruppe Heinestrofe
  Rimskjema:(A b)²
  Metrisk formel:bi+ ('7 '6)²
AFrem gennem holmernes række,-∪∪-∪∪-∪
bden hellige skinnende dag,∪-∪∪-∪∪-
A damper vor stolte snekke,-∪∪-∪-∪
bpyntet med hundrede flag.-∪∪-∪∪-
   
A5Ungdommens sang inden borde,-∪∪-∪∪-∪
bjubel fra bryst og mund,-∪∪-∪-
Avælter sig vidt over fjorde,-∪∪-∪∪-∪
bfylder de trange sund.-∪∪-∪-
   
A Fremmest i stavnen klinger-∪∪-∪-∪
b10 hornets og tubaens slag.-∪∪-∪∪-
AKirkeklokkerne ringer; –-∪-∪∪-∪
bdem hører ej Strilen idag.∪-∪∪-∪∪-
   
AHan hører ej klokker kime,∪-∪∪-∪-∪
bhan glemmer sin salmebog,∪-∪∪-∪-
A15han glemmer højmessens time∪-∪-∪∪-∪
bfor sangernes søndags-tog.∪-∪∪-∪-
   
A Men, tro mig, som der han sidder∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪
bog undres og stirrer ud∪-∪∪-∪-
Aover de tonende vidder, –-∪∪-∪∪-∪
b20han er ikke langt fra Gud.∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪-
   
AHan skønner ej togets tanke,∪-∪∪-∪-∪
bved ej, hvad slig færd har voldt, –∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪-
A men kender nok blodet banke∪-∪∪-∪-∪
bi veksling, snart varmt, snart koldt.∪-∪∪-∪-
   
A25Han letter sig fra sin tue∪-∪∪-∪-∪
bderborte på næssets knat;∪-∪∪-∪-
A og sangeren svinger sin hue,∪-∪∪-∪∪-∪
bog Strilen tar til sin hat.∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪∪-
   
AGennem leden, skaldet og nøgen,∪∪-∪-∪∪-∪
b30 vi stryger på rullinger blå;∪-∪∪-∪∪-
A han sidder og ser efter røgen∪-∪∪-∪∪-∪
bså langt, som øjet kan nå.∪-∪-∪∪-
   
AVi flyver med flagrende faner,∪-∪∪-∪∪-∪
bvi synger os fuglefri;∪-∪∪-∪-
A35han sidder igen og aner:∪-∪∪-∪-∪
bnu strøg noget stort forbi.∪-∪∪-∪-
   
A Vi stævner til strålende fester∪-∪∪-∪∪-∪
bmed blomster og lampe-skær;∪-∪∪-∪-
A han kender ej andre gæster,∪-∪∪-∪-∪
b40end alvorets tause hær.∪-∪∪-∪-
   
AOg dog, lad det aldrig dig nage,∪-∪∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪
bdu hindred hans kirkegang;∪-∪∪-∪-
Avisst tog han fra mødet tilbage∪-∪∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪
ben afglans af lys og sang. –∪-∪∪-∪-
   
A45Se, slig skal vi brødre, vi unge,∪-∪∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪
bpå livsfærden, festlig og rig,∪-∪∪-∪∪-
Avidne med vækkende tunge-∪∪-∪∪-∪
blangs landet i bugt og vik.∪-∪∪-∪-
   
A Der er ej så taus en hule,∪-∪∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪-∪
b50lidt genlyd ejer den jo.∪-∪-∪∪-
A Vi er som de sjungende fugle∪-∪∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪
bmed frøkorn i næb og klo.∪-∪∪-∪-
   
AHvorhelst end vingerne stryger,∪-∪-∪∪-∪
blangs fjeldryg, som lavt over fjord,∪-∪∪-∪∪-
A55et frøkorn fra flokken fyger∪-∪∪-∪-∪
btil trivsel i længtende jord.∪-∪∪-∪∪-
   
En svane
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(A B B A) | (A B A B) | (Aa B Aa B)
  Metrisk formel:bi+ '5 '5 '5 '5
AMin hvide svane,∪-∪-∪
B du stumme, du stille;∪-∪∪-∪
Bhverken slag eller trille∪∪-∪∪-∪
Alod sangrøst ane.∪-∪-∪
   
Aa5Angst beskyttende-∪-∪∪
Balfen, som sover, –-∪∪-∪
Aaaltid lyttende,-∪-∪∪
Bgled du henover.-∪∪-∪
   
AMen sidste mødet,∪-∪-∪
B10da eder og øjne∪-∪∪-∪
Bvar lønlige løgne, –∪-∪∪-∪
Aja da, da lød det!∪-∪-∪
   
AI toners føden∪-∪-∪
Bdu slutted din bane.∪-∪∪-∪
A15 Du sang i døden; –∪-∪-∪
Bdu var dog en svane!∪-∪∪-∪
   
Priset være kvinden!
(Ved en sangerfest)
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:a a b b c c
  Metrisk formel:bi++ reg '10 '8 '4 '4 '8 '8
aMed sommer i sind foer vi frem gennem sund og fjord;∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪-
alivsmodet svulmed i bølgende kor.-∪∪-∪∪-∪∪-
bI løvspring under led,∪-∪∪∪-
bi fuglesangen med,∪-∪∪∪-
c5fandt vi samme higende drift, som i os, –∪∪-∪-∪∪-∪∪-
clængsel imod lyset med jubel og trods!-∪∪∪-∪∪-∪∪-
   
a Ja, sangerens sind er som birken i solvarm vår;∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪-
agærende saft gennem årerne går;-∪∪-∪∪-∪∪-
bder modnes den tilsidst∪-∪∪∪-
b10som løvkrans over kvist;∪-∪∪∪-
cse, da er hans fylde i kvad sprungen ud:∪∪-∪-∪∪-∪∪-
clængsel imod lyset er livsgådens bud.-∪∪∪-∪∪-∪∪-
   
a Men hist i det lokkende lysland er kvindens hjem;∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪-
akvad-frøets spirer fra hende gik frem.-∪∪-∪∪-∪∪-
b15Til hende de på ny∪-∪∪∪-
bsom voksne kvad skal fly.∪-∪∪∪-
cPriset være kvinden hvor sangbølgen går;∪∪-∪-∪∪-∪∪-
chun er fagrest dag-glans i sangerens vår!∪∪-∪-∪∪-∪∪-
   
4de Juli 1859
(Kong Oskars fødselsdag)
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(a B)² c c D D
  Metrisk formel:bi (7 8)² 7 7 8 8
aUnge Norge, sænk dit flag, 
Blad det foldes tungt om stangen; 
ader er sorg i glædens lag, 
Bgråvejrs-tyngsel over sangen. 
c5Sommersol i li og lund 
cbær ej smil til folkemund: 
D helbud over landet rider, 
Dmelder at kong Oskar lider. 
   
aJa, han lider langt herfra, 
B10har ej syn for sol og sommer. 
aUnge Norge, ræk ham da 
Bfolkehjertets fagre blommer! 
cLuft fra livets friske væld 
c tør ham lindre for en kveld. 
D15Sæt dig stille ved hans leje, 
Dskænk ham, hvad du har i eje! 
   
a Han for dig har stridt og tænkt, 
Bfrom og folkekær i lande. 
aNu har fulest sot sig sænkt 
B20som et slør om kongens pande; – 
cgæst ham nu med vuggesang, 
ctag ham som dit barn i fang, 
Dlad mod drømmens strand ham stævne, – 
Dfager drøm har lægdoms-evne. 
   
a25 Kongen lider. Højt og hult 
Bgår hans bryst som sjø for stormen; 
akongens bryst, så rigt og fuldt, 
Ber nu hjem for helsots-ormen. 
cUnge Norge, hvert dens hugg 
c30 svale du med sangens dugg; – 
Dfolkets kvad for kongens helse 
Dlindring har, om end ej frelse. 
   
aSænk dig, konge, sødt i blund; 
Bfolket om dit leje sidder; – 
a35gæst i drømme Norges lund, 
B furumo og fjeldets vidder. 
c Langs med led i hver en bugt 
cer der søndagsligt og smukt; 
D kvæg dig, konge; – fromt og stille 
D40fejres folkesorgens gilde.  
   
a Did i drøm, hvor elvesus, 
Bunder urd og højfjelds-rygge, 
adugger bondens bjelkehus, 
Bmellem liens løv i skygge! 
c45 Gubben med det hvide skæg 
cstår på hellen udfor væg, 
Dstandser mænd, som opad rider, 
Dspør om kongen endnu lider. 
   
aStyr din flugt udover vik. 
B50Ser du guttens leg i haven? 
aSe, hvor han den røde flig 
B fæster højt på gærdestaven. 
cHan har hørt af far en dag: 
cflaget er kong Oskars flag; – 
D55derfor han fra lysthus-taget 
Dleger konge, – frigør flaget. 
   
aSvanevinget under sejl 
Bkløver briggen bølgetoppe. 
aKonge, læs dit navn i spejl; 
B60konge, hils, – dit flag er oppe! 
cSkuden træder, let og kæk, 
c havfru-dans med krænget dæk; – 
DNorges sejler evigt bære 
D Norges flag til Oskars ære! 
   
a65 Ak, min konge, – stakket drøm 
Bfolkets vuggesang dig skænker; 
a ormens helbid, smertens strøm, 
Bmagtløs dig til lejet lænker. 
cMen så tidt en lindring sval 
c70vifter over al din kval, – 
Dtag det for en bøn, som svinger 
Dsig mod Gud fra folkets bringer! 
   
Skolehuset
(Ved indvielsen)
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(a B)² (c D)²)
  Metrisk formel:(bi+ reg ('8 '7)²), (bi ('8 '7)²)
aMens lien gulner og skogens flor∪-∪-∪∪-∪-
Bfor løvfalds-stakken må vige,∪-∪-∪∪-∪
a her vier ind vi en urtegård ∪-∪-∪∪-∪-
Bfor åndens evige rige.∪-∪-∪∪-∪
   
c5Den ligger højt på klippegrund, 
Dden står med mure trygge; – 
cGud signe mildt fra denne stund 
Ddet værk, vi her fik bygge! 
   
aVi fjeldets sønner, vi ved så vel∪-∪-∪∪-∪-
B10at urt kan artes på hejen,∪-∪-∪∪-∪
aat tallens top, der den gror på fjeld,∪-∪-∪∪-∪-
Bmod himlen kækt finder vejen; –∪-∪-∪∪-∪
   
cvi ved, at strå bag bergets urd 
Dkan aksets kronguld bære; – 
c15så trives og bag skolens mur 
Dden grøderige lære! 
   
a Thi Gud vil sende sit godvejr ned∪-∪-∪∪-∪-
Btil urtegården herinde,∪-∪-∪∪-∪
aså tankens spirer, så åndens sæd∪-∪-∪∪-∪-
B20sig frem til modning kan vinde;∪-∪-∪∪-∪
   
chan skænke frimarks luftning mild, 
Dog lys fra livets vidder; 
cthi friluft trænger tanken til, 
Dsom våren fuglekvidder. – 
   
a25Så vær da viet til sjælerøgt,∪-∪-∪∪-∪-
Bdu åndens fredlyste have!∪-∪-∪∪-∪
aDet frø, her lægges, det spire trygt ∪-∪-∪∪-∪-
Budover slægternes grave!∪-∪-∪∪-∪
   
c Skil aldrig livets vårnatur 
D30fra lære-hjemmets tanke, – 
cog hvælv dit tag og højn din mur 
Dsom værn, men ej som skranke! 
   
Folkesorg
  Versetype:strofisk strofegruppe Ibsenstrofe
  Rimskjema:(a b)² c d c c d
  Metrisk formel:bi ('8 '6)² '8 '6 '8 '8 '6
aNu bær de tusend klokker bud 
bvidt over fjord og fjeld; 
ato frændefolk i sørgeskrud 
btar med sin drot farvel. 
c5I hjemlig krog, på alfart torg, 
der tanken en idag, – 
cfra bjelkehus og kongeborg 
cen æt i gråd, to folk i sorg 
dom Oskars sarkofag. 
   
a10Tilsammen længst har folk og drot 
bi smertens nætter lidt. 
aNu er det stilt på kongens slot; 
bthi ud har kongen stridt. 
cSnart gravkapellets port blir lukt; 
d15der blunder han i fred; – 
cmen udenfor skal blomstre smukt 
cen sæd igennem tiders flugt, – 
dden skær ej døden ned. 
   
a Hans ben i kirken hviler sødt, 
b20hans ånd mod højden foer. 
aFor visst han far og søn har mødt 
bi kårne sjæles kor. 
cSom sagnets helt til himmelport 
d i faldnes følge kom, 
c25 så foer kong Oskar sejrrig bort; 
chan gik med vidners følge stort 
d ind til sin herres dom. 
   
aMen følget var ej valens høst, 
bsværdbidte mænd på rad; 
a30hans sag er talt med bedre røst 
bi folkets takke-kvad. 
cFra Oskars milde kongespor 
dslog alfers fylking ud; – 
cde gik at vidne der han foer, – 
c35og derfor var hans hird så stor, 
dda ind han tren for Gud. – 
   
aSå hvil dig, drot, hos herren ud, – 
bher er din gerning endt; 
adit virke står i sommerskrud, 
b40som fagrest monument. 
c Den sorgens sky, som har sig bredt 
dom land, vil spredes ad, – 
cmen Oskars kamp for sandt og ret 
cskal bo hos folk og konge-æt 
d45i Nordens minders rad. 
   
Til thingmændene
(17de Maj 1860)
  Versetype:strofisk strofegruppe Gubben Noach variant
  Rimskjema:A A b C C D D b
  Metrisk formel:bi 4 4 5 6 6 4 4 5
A Thingmænd, mindes 
AI, hvad findes 
bgemt fra sagnets nat? 
CEller mon I glemte 
C5 Egils tog til Jæmte- 
Djarlen gæve 
Dfor at kræve 
bnorske kongens skat? 
   
A Egils følge 
A10 ræd sig dølge 
b gad, der gubben foer. 
CEn for en ham svigter; 
C Jæmten står og sigter 
Dskjult i lien; – 
D15rødt på stien 
bblodets roser gror. 
   
A Da går brede 
Adrag af vrede 
bover gubbens bryn; 
C20rundt sig fiender flokked; 
C skjoldeløs han lokket 
Dstår i fælde. 
D Saga melde 
bmonne da et syn: 
   
A25 Bergets helle, 
Abrudt i vælde, 
bsurred han med bast, 
Cbandt den frempå bringen,  
Cskred, skønt fulgt af ingen, 
D30bent mod målet; – 
DJæmte-stålet, 
bJæmtens hærmod brast. 
   
AJarlen fandt han, 
Askatten vandt han, 
b35sad i Jæmtens hal. 
CVennesælt lød ordet; 
C mjøden gik om bordet, 
Dslut var striden; – 
Daldrig siden 
b40ønsktes Egils fald. – 
   
A Frihedsbårne, 
A folkekårne 
bmænd fra dal og strand, – 
CEgils hverv er eders; 
C45thi skal og hans hæders- 
Dklædte minde 
D sagabinde 
bhver, der står som han! 
   
Hilsen til Svenskerne
(I Trondhjem, ved storthingets fest for den svenske kronings-deputation)
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(A b)² C d d C
  Metrisk formel:bi (10 5)² 10 5 9 10
A Templet så I med de brustne buer 
bi det høje kor; 
Aendnu, grå som gubben, vidt det skuer, 
bmæler mindets ord: 
C5 engang kvad derinde Svenskens sanger 
dkækt om sejr og blod; 
dog ved Olafs-skrinets alterfod 
C bandt den djærve svenske mand sin ganger. 
   
ALandet så I med de trange dale, 
b10I så bræen hvid; 
Aogså den kan med om mindet tale 
bfra vor ufreds-tid: 
Ctemplets sprængte mur kan pragt ej dække, 
d knust er Olafs skrin; 
d15men deroppe, under viddens lin, 
C sover stilt en hær i rad og række. 
   
A Svenske broder! Over grænse-fjelde 
b banet vej nu går. 
ATemplet har et yngre sagn at melde: 
b20sagnet fra iår. 
C Her, hvor hedest had i hærtid brændte, 
dsamles frænder nu; 
dmindehallen for en fortids gru 
Cstår, som løftets hal, med sejr ivente. 
   
A25 Ja, skønt Olafs-kirkens skat gik under, 
blever folket end; 
Aog om Svenskens mænd på vidden blunder, – 
bhan har fler igen. 
CSignet være da hans hæders-fane 
d30og vort unge flag; – 
dfælles vaje de for Nordens sag 
Cunder fælles drot på fælles bane! 
   
Til de genlevende
  Versetype:strofisk strofegruppe runometer
  Rimskjema:A A
  Metrisk formel:bi 8 8
ANu er pris i mængdens munde; – 
Aførst dog måtte kæmpen blunde. 
   
AHan et lys i landet tændte; 
A I med det hans pande brændte. 
   
A5Han et sværd jer svinge lærte; 
AI det prøved mod hans hjerte. 
   
AHvast han stred mod døgnets trolde; 
AI ham klemte mellem skjolde. 
   
AMen en glansfuld vindings stjerne 
A10tog I efter ham at værne. – 
   
A Slør den ej, hvis tornekronet 
Ahøvding sove skal forsonet! 
   
Til professor Schweigård
(Studenternes sang ved hans jubilæum)
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(A b)² C d d C
  Metrisk formel:bi (10 5)² 10 5 9 10
ALig et nybyg i de tykke skoge 
blå vort fædreland. 
AGagnløst grov sig bondens gamle ploge 
bgennem moens sand. 
C5Det, som trængtes mest, var sol derinde, 
ddet var dagens bad; – 
dfrem da gik, med bilens blanke blad, 
Cgæve rydningsmænd i signet minde. 
   
ADa kom liv iblandt de trøskne stammer 
b10på den golde mo; 
Ader, hvor tyriroden sprat i flammer, 
b kunde kornet gro; – 
Cog da rydningsværket først var øvet, 
drejstes grænd ved grænd, 
d15vokste op en slægt af stærke mænd, – 
Cenkelt sanger kvad vel og blandt løvet. 
   
A Gæve rydningsmand i åndens rige! 
bDu er en af dem, 
Afor hvis dagværk mørket måtte vige 
b20i vort fædrehjem. 
CSolguld sænktes mellem vindfalds-graner 
dved din biles blad; – 
d derfor hilses du ikveld med kvad, 
Csom et taksomt sind fra hjertet maner. 
   
A25For hvad spredt i livet var dit virke, 
b gør dig Saga skel; 
Avi, som sønner kun af tankens kirke, 
bhylder dig ikveld. 
C Længe glimte dine klare syner 
d30over vidden ud; – 
d sagnet siger, sædens unge skud 
Ctrives fagrest når i vest det lyner. 
   
Vuggevise
(Af «Kongs-emnerne»)
  Versetype:strofisk strofegruppe halvert Hildebrandstrofe
  Rimskjema:(X a)²
  Metrisk formel:bi ('7 '6)²
XNu løftes laft og lofte 
atil stjernehvælven blå; 
Xnu flyver lille Håkon 
amed drømmevinger på. 
   
X5Der er en stige stillet 
afra jord til himlen op; 
Xnu stiger lille Håkon 
amed englene til top. 
   
X Guds engle små, de våger 
a10for vuggebarnets fred; 
XGud sign’ dig, lille Håkon, 
adin moder våger med. 
   
Borte!
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(A B)²
  Metrisk formel:bi+ reg ('5 '5)²
ADe sidste gæster∪-∪-∪
Bvi fulgte til grinden;∪-∪∪-∪
Afarvellets rester∪-∪-∪
Btog nattevinden.∪-∪-∪
   
A5I tifold øde∪-∪-∪
Blå haven og huset,∪-∪∪-∪
Ahvor toner søde∪-∪-∪
Bmig nys berused.∪-∪-∪
   
A Det var en fest kun,∪-∪-∪
B10før natten den sorte;∪-∪∪-∪
Ahun var en gæst kun, –∪-∪-∪
Bog nu er hun borte.∪-∪∪-∪
   
Stormsvalen
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(A A) | (Aa Aa)
  Metrisk formel:bi+ '9 '9
AStormsvalen ruger, hvor landet glipper; –-∪∪-∪∪-∪-∪
Ajeg har hørt det selv af en gammel skipper.∪∪-∪-∪∪-∪-∪
   
AaI skumkammens fråde vingerne dynker hun;∪-∪∪-∪-∪∪-∪∪
Aa rullingen træder hun; aldrig synker hun.-∪∪-∪∪-∪-∪∪
   
A5 Med havet hun daler; med havet hun stiger;∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
Ai havblik hun tier; mod storm hun skriger.∪-∪∪-∪∪-∪-∪
   
ADet er en færd mellem flyven og svømmen,∪-∪-∪∪-∪∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪∪-∪
Asom midt mellem himmel og afgrund drømmen.∪-∪∪-∪∪-∪-∪
   
AaFor tung for luften, for let for bølgerne –;∪-∪-∪∪-∪-∪∪
Aa10digterfugl, digterfugl, – der har vi følgerne!-∪∪-∪∪-∪∪-∪∪
   
AJa, og hvad værst er, – i lærdes øjne-∪∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪-∪
Agælder det meste for skipperløgne.-∪∪-∪∪-∪-∪
   
Agnes
(Af «Brand»)
  Versetype:strofisk strofegruppe folkevisevers
  Rimskjema:(x A)²
  Metrisk formel:bi+ ('8 '7)²
xAgnes, min dejlige sommerfugl,-∪∪-∪∪-∪-
Adig vil jeg legende fange!-∪∪-∪∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪
xJeg fletter et garn med masker små,∪-∪∪-∪-∪-
Aog maskerne er mine sange!∪-∪∪-∪∪-∪
   
x5 «Er jeg en sommerfugl, liden og skær,-∪∪-∪∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-∪∪-
Aså lad mig af lyngtoppen drikke;∪-∪∪-∪∪-∪
xog er du en gut, som lyster en leg,∪-∪∪-∪-∪∪- & ∪∪-∪-∪-∪∪-
Aså jag mig, men fang mig ikke!»∪-∪∪-∪-∪
   
xAgnes, min dejlige sommerfugl,-∪∪-∪∪-∪-
A10nu har jeg maskerne flettet;-∪∪-∪∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪
xdig hjælper visst aldrig din flagrende flugt, –∪-∪∪-∪∪-∪∪-
Asnart sidder du fangen i nettet!∪-∪∪-∪∪-∪
   
x «Er jeg en sommerfugl, ung og blank,-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪∪-∪-
Ajeg lystig i legen mig svinger;∪-∪∪-∪∪-∪
x15men fanger du mig under nettets spind,∪-∪∪-∪∪-∪-
Aså rør ikke ved mine vinger!»∪-∪∪-∪∪-∪
   
x Nej, jeg skal løfte dig varligt på hånd-∪∪-∪∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-∪∪-
Aog lukke dig ind i mit hjerte;∪-∪∪-∪∪-∪
xder kan du lege dit hele liv-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪∪-∪-
A20den gladeste leg, du lærte!∪-∪∪-∪-∪
   
Stambogsrim
  Versetype:strofisk strofe
  Rimskjema:a B a a a B
  Metrisk formel:bi '8 '7 '8 '8 '8 '7
aJeg kaldte dig mit lykkebud; 
Bjeg kaldte dig min stjerne. 
aDu blev da også, sandt for Gud, 
aet lykkebud, der gik – gik ud; – 
a5en stjerne –, ja, et stjerneskud, 
Bder slukned i det fjerne. 
   
Mindets magt
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:A A
  Metrisk formel:bi+ '9 '9
AHør, ved De hvordan en dyretæmmer∪-∪-∪∪-∪-∪
Afår lært sin bjørn, hvad den aldrig glemmer?∪-∪-∪∪-∪-∪
   
A I en bryggerkedel han binder dyret; –∪∪-∪-∪∪-∪-∪
Aså blir der tæt under kedlen fyret.∪-∪-∪∪-∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪-∪
   
A5 Imidlertid han på positivet∪-∪-∪∪-∪-∪
Aspiller for bamsen: «Fryd dig ved livet!»-∪∪-∪-∪∪-∪
   
AAf smerte knapt kan den lodne sanse;∪-∪-∪∪-∪-∪
Ahan kan ikke stå, og så må han danse.∪-∪∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪∪-∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪-∪∪-∪
   
AOg spilles siden den melodi ham, –∪-∪-∪∪-∪-∪
A10 fluks farer en dansende djævel i ham. – ∪-∪∪-∪∪-∪-∪
   
AJeg selv sad engang i kedlen nede,∪-∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪∪-∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪-∪-∪
Aunder fuld musik og forsvarlig hede.∪∪-∪-∪∪-∪-∪
   
A Og dengang brændte jeg mer end skindet;∪-∪-∪∪-∪-∪
Aog det går aldrig mig ud af mindet.∪-∪-∪∪-∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪-∪
   
A15Og hvergang genklang fra den tid lyder,∪-∪-∪∪-∪-∪
Adet er som jeg bandtes i gloende gryder.∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪∪-∪
   
ADet kendes som stik under neglerødder; –∪-∪∪-∪∪-∪-∪
Ada må jeg danse på versefødder.∪-∪-∪∪-∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪-∪
   
Åbent brev
(Til digteren H. Ø. Blom)
Kristiania, 1859
  Versetype:strofisk strofegruppe ottave rima
  Rimskjema:(r|R|Rr), (c c)|(C C)|(Cc Cc)
  Metrisk formel:bi '10|'11
A Da det til agters gik for Nordens guder, 
bda Balder fældet var og Odin sad 
Asom sløvet bedstefar på Lidskjalfs puder 
biblandt de blundende einherjers rad, – 
b5 mens selve Tor lar stå det fyldte fad, 
Aog Brage døsig over harpen luder, – 
   
cda spåde Vala: «Snart står verden tom!» 
c Nu rejser Wiehe; – nu spår H. Ø. Blom. 
   
A Du er den Vala, som profetisk lyner, 
b10imens for folket du poetisk spår; 
Adu melder metrisk om de sikre «syner», 
bsom foran råheds-sildestimen går; 
baf svartalf-flokken, som ved grænsen står, 
Adu skimter alt et glimt af horn og tryner; – 
   
Cc15men hvad du så, på vingehesten flyvende,∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
Ccblev trykt i «Morgenbladet» for den 7de.∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
   
a Du ræddes for et ragnarok, som alt 
Bbstår med «barbaries» for døren truende.∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
BbFor så vidt klæber tankehalen luende∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
a20til digtkometens korpus, tyndt og skralt; 
Bbmen, tro mig, alle muser finder gruende∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
adit billed-figenblad for spædt og smalt. 
   
CHold derfor op, som skald, vor kunst at kværke; – 
Cgør prosa; – verset kommer dig på tverke. 
   
a25Husk, af din gerning kendes skal din tro; 
Blad derfor ej på glat-is ud dig narre. 
aDu tror dig selv en smagens ridder jo, – 
Bog dog du vil vor gamle moder «parre» 
Bmed en af kobbelet for Thespis karre, – 
a30ja, Gud forlade dig, med begge to! 
   
CDen køter-tanke er i kernen rådden; – 
Cden tanke-køter er på vers for lodden! 
   
A Du digter om et rollefags doublering, 
bmens folket kræver krigssang for sin kamp; 
A35du fantaserer over «remplacering»; 
bdit øje blænder thevandsbordets damp; – 
Adu har en hippogrif med god dressering, 
bmen lejer læredigtets vognmands-gamp; – 
   
Chøjt foran står en borg med tind og takke; 
C40du vælger farten baglængs nedad bakke. 
   
A De trak engang fra pyramidens indre 
b et balsameret lig i dagen ud. 
bDet lå så stolt i sit forstenings-skrud; 
Adet havde glemt, hvor dejligt sol kan tindre; – 
A45hvad nyt det så, det skatted tifold mindre, 
bend sunkne oldtids bankerotte gud. 
   
C «Et bittert smil» om mumiens mund mon spille, 
Cmed hån mod tiden – for den ej stod stille. 
   
aPå samme sæt du åbned denne dyst. 
B50Med vold du tiden vil i slummer tvinge; 
Bdu harmes ved at høre livet klinge, 
adu længes ned igen i gruben tyst. 
aDog var der engang sangbund i dit bryst; 
B derinde mangen skønheds-alf fik vinge, 
   
C55fløj ud, erobred land, forplanted ætten; 
Cmen du – fornægter ægtefødsels-retten! 
   
ADog, nu tilbage til din mørke spådom, 
bat ragnarok er ventendes bag jul. 
AOp, alle mand, mød frem og læg nu råd om 
b60det bedste surrogat for kunstens sul! 
bVor egen barkekost er besk og ul; 
A det hjælper hverken bønner eller gråd om. 
   
CcMen verdensborger kunsten er, ved læserne; –∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
Ccså før en trup da hjem fra – Japaneserne.∪-∪-∪-∪-∪-∪∪
   
a65 Nej, tingen er at Kongens København 
B har eneret på den trafik i landet; – 
Bthi som Madeiras most, skønt falsk og blandet, 
ablir ædel vin på fad i skudens stavn, 
aså skibes op til os mangt navnløst navn, 
B70som først får værd ved farten over vandet. 
   
CHer bænkes den ved kunstens højbords-brædder, 
Csom hist kun gældte for en sjællandsk skrædder. 
   
a Din skylden var, ifald jeg nu tog post, 
Bog passed op i lejren hver som snøvler, 
B75og brændte løs på hver en udslidt vrøvler, 
asom tapper dig din Dry-Madeira-most. 
BMon ej kothurnen blev til gamle støvler, 
aog smagens gudeflesk til husmandskost 
   
Cved analytisk plukken-op i kransen 
C80 fra nummer 3 til korets formand Hansen? 
   
aDog, lad det fare til en anden gang; – 
Bjeg finder snart igen vel tid og stunder 
Bat kikke indom dør til hint vidunder, 
ahvis nære fald begrædes i din sang. 
a85Vi vil ej veje nogen enkelts rang; 
Bmen på dit eget kvad min dom jeg grunder: 
   
Cden tid, som kommer, ragnarok du kalder; – 
Cså er det altså Valhal da, som falder. 
   
a Thi foran Valhals fald går ragnarok, 
B90det ved vi alle fra vor første lærdom. 
a Andhrimner har man, det er sikkert nok, 
Bog ingen tvivler på hans kost er nærsom, – 
Bfor torsdags-maver da, – om ej så svær som 
adet fordum krævedes af asers kok. 
   
C95 Einherjer mangler ej: kritiken slår dem, 
Cmen ej ihjæl; thi publikum dog får dem. 
   
AMen hvor er Tor med hammeren dernede? 
bDen stærke Tor, som kløver fjeldets væg 
Aog henter Freja hjem til Nordens glæde, 
b100mens troldet bider ræd i eget skæg. 
AOg hvor er Freyr, som ejer magt at brede 
bud over land et skrud af birk og hæg? 
   
COg hvor er Yduns-æblet? Find det, kære; – 
Cjeg kan kun se en overmoden pære. 
   
A105 Nej, Yduns-æblet fattes, det er sagen, 
bog Balder flytter senest i April; 
Ase, derfor lakker det mod endskabs-dagen, 
btrods slag af køller og trods skud med pil; – 
bhæng altså tålsomt dit gevær i hvil, – 
A110stig op på bordet, sy de faldnes lagen; 
   
Cthi det du vide må: en gud, som blunder, 
Ckan aldrig ruskes op; han får gå under. 
   
A Men vær du trøstig. Ragnarok får ende, 
bder gryr en fremtids-sol bag åsens bryn; – 
b115det dæmrer alt for slægtens friske syn, 
Aden bedre morgen er alt grant at kende. 
ADu skal få se, at dagens lys kan brænde, 
bhvor trøskne stammer knak for nattens lyn; – 
   
Cdu skal få se: den højeste blandt himle 
C120er ikke Valhal, men det unge Gimle. 
   
Til en bortdragende kunstner
(Ved afskeds-festen for skuespiller Jørgensen)
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(A b)² C C D D
  Metrisk formel:bi (8 5)² 8 8 8 6
A Nordpå, fra de danske strande, 
bdjærv og frisk han foer; 
Aal hans arv var ånd i pande, 
bhøvdings magt i ord. 
C5Viking lig han vilde prøve 
C værgets vægt, og storværk øve, 
Dvilde vokse, vilde stige, 
Dvinde sig et rige. 
   
AI hans sind var ungdomsfloden, 
b10vårflom i hans mod; 
Ai den norske fjeldgrund foden 
bslog som granen rod. 
C Der gik ry, hvor helten mødte; 
Cstundom hændtes vel, han blødte; – 
D15men det får nok hver mand sige, 
Dat han vandt sit rige. 
   
A Nu står gubben ved sin banes 
bmål og ser mod sjø, 
Alyster høre hjemmets svanes 
b20sang ved Sundets ø. 
CSænk dit skjold, lægg sværd og bile; 
Cdu har stridt, kan trøstig hvile, – 
Dsent skal tidens storme vejre 
Dbort din sagas sejre! 
   
A25 Thi som bautastenes række 
blangs med Norges hav 
Amæler mægtigt om de kække, 
bder gik længst i grav, – 
Cså skal du i skønheds rige 
C30mindes gennem tusend slige, – 
Dvidne for en rad af slægter, 
Dhvad en høvding mægter! 
   
Ørnulfs drapa
(Af «Hærmændene på Helgeland»)
  Versetype:strofisk strofegruppe rímurstrofe
  Rimskjema:(X A)²
  Metrisk formel:bi (6 6)²
XSind, som svær-mod stinger, 
Asavner Brages glæde; 
Xsorgfuld skald så såre 
A kvides ved at kvæde. 
   
X5 Skaldeguden skænked 
Aevne mig at sjunge; – 
X klinge lad min klage 
Afor mit tab, det tunge! 
   
X Harmfuld norne hærged 
A10hårdt mig verdens veje, 
Xlisted lykken fra mig, 
Aødte Ørnulfs eje. 
   
X Sønner syv til Ørnulf 
Ablev af guder givet; – 
X15nu går gubben ensom, 
Asønneløs i livet. 
   
X Sønner syv, så fagre, 
A fostret mellem sværde, 
Xværned vikings hvide 
A20hår, som gævest gærde. 
   
X Nu er gærdet jævnet, 
Amine sønner døde; 
Xglædeløs står gubben, 
Aog hans hus står øde. 
   
X25Torolf, – du, min yngste! 
A Boldest blandt de bolde! 
XLidet gad jeg klage, 
Afik jeg dig beholde. 
   
X Vén du var, som våren, 
A30mod din fader kærlig, 
Xarted dig at ældes 
Atil en helt så herlig. 
   
X Ulivs-sår, usaligt, 
Aværste ve mon volde, 
X35har min gamle bringe 
Aklemt, som mellem skjolde. 
   
X Nidsyg norne nødig 
Anægted mig sit eje, – 
X dryssed smertens rigdom 
A40over Ørnulfs veje. 
   
XVegt er visst mit værge. 
AFik jeg guders evne, 
X en da blev min idræt: 
Anornens færd at hævne. 
   
X45 En da blev min gerning: 
Anornens fald at friste, – 
Xhun, som har mig røvet 
Aalt – og nu det sidste! 
   
XHar hun alt mig røvet? 
A50Nej, det har hun ikke; 
Xtidligt fik jo Ørnulf 
A Suttungs mjød at drikke. 
   
XMine sønner tog hun; 
Amen hun gav min tunge 
X55evnen til i kvæder 
Aud min sorg at sjunge. 
   
X På min mund hun lagde 
Asangens fagre gave; – 
X lydt da lad den klinge, 
A60selv ved sønners grave! 
   
X Hil jer, sønner gæve! 
AHil jer, der I rider! 
XGudegaven læger 
Averdens ve og kvider! 
   
Fredrik den syvendes minde
(Sang i studentersamfundet)
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(A b)² C C D D
  Metrisk formel:bi (8 5)² 8 8 8 6
ADansken står på Dannevirke, 
bspejder spændt mod syd. 
AFredriks hjem er Roskilds kirke, 
bstængt for stridens lyd. 
C5Dansken slår for liv og æren; 
CFredrik kommer ej til hæren; 
D «Jens» om Nordens grænsestene 
Dværge må alene. 
   
ANej, – går blodværk frem af tvisten 
b10ved den jydske grind, 
Arejser Fredrik sig af kisten, 
bkløver nattens vind, 
Csuser frem, som Ossians helte, 
Csvingende sit sværd fra belte: 
D15«Fremad, børn, til kamp for æren; – 
DFredrik er i hæren!» 
   
A Thi han lever stærk i mindet, 
bDanmarks danske drot, – 
Akongemod i folkesindet 
b20vidner det så godt. 
C Derfor frem til sandheds-sejren! 
CFredrik er i danskelejren; – 
D Slaven, Venden og Kroaten 
Dslår ej landsoldaten! 
   
En broder i nød!
(December 1863)
  Versetype:strofisk strofegruppe Ibsenstrofe
  Rimskjema:(a b)² c d c c d
  Metrisk formel:bi ('8 '6)² '8 '6 '8 '8 '6
aNu flokker sig om Tyras borg, – 
bkan hænde, sidste gang, – 
aet folk i nød, et folk i sorg, 
bmed flaget halvt på stang. 
c5 Forladt, forladt på farens dag, 
dforladt i stridens stund! 
cVar sådan ment det nævetag, 
cder loved godt for Nordens sag 
d i Axelstad og Lund? 
   
a10De ord, der flød, som om de kom 
bfra hjertet lige hid, – 
ade var da kun en frase-flom; 
bog nu er tørkens tid! 
c Det træ, som blomstrings-løfter gav 
d15i festens solskinsvæld, 
cdet står, af stormen kvistet af, 
csom kors på Nordens ungdoms grav, 
dden første alvorskveld! 
   
a Det var da løgn i gildeskrud, 
b20kun giftigt Judas-kys, 
a hvad Norges sønner jubled ud 
bved Sundets strande nys! 
cHvad taltes mellem drot og drot 
dved sidste kongefærd? 
c25O, legtes om igen da blot 
c kong Gustafs leg på Stockholms slot 
dmed Karl den tolvtes sværd! 
   
a Et folk i sorg, på dødsens tog 
baf hver en ven forladt, – 
a30 så ender Danmarks sagabog. – 
bHvo har dens Finis sat? 
cHvo tålte fejgt, den slutted slig: 
dog tysk blev Tyras vold, 
cmens Dannebrogs forrevne flig 
c35slog om den sidste Danskes lig 
dsit rosenlagens fold? – 
   
a Men du, min frelste norske bror, 
bsom står på fredlyst grund 
ai kraft af løftets fagre ord, 
b40forglemt i farens stund, – 
c stryg du på flugt fra fædrestavn, 
djag over havets hvælv, 
cgå glemselsgang fra havn til havn, 
cog list dig til et fremmed navn, 
d45og gem dig for dig selv! 
   
  Avvikende rimmønster: ababcbccb 
aHvert stormsuk, som i Norge går 
blangs li fra Danmarks hav, 
adig spørgende med rædsel slår: 
b min bror, hvor blev du af? 
c50Jeg stred en livsens-strid for Nord; 
bmit hjemland blev en grav; – 
cjeg spejded over belt og fjord 
cforgæves dine snekkers spor. 
bMin bror, hvor blev du af? – 
   
a55Det var en drøm. Vågn stærk og kæk 
bfra folkesøvn til dåd! 
aEn bror i nød! Hver mand på dæk; – 
bher gælder rappe råd! 
c End kan det stå i saga slig: 
d60dansk, dansk er Tyras vold. 
cEnd Dannebrogs forrevne flig 
ckan over Nordens fremtid rig 
dslå ud sin røde fold! 
   
Troens grund
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:a a | A A | Aa Aa
  Metrisk formel:bi++ '8 '8 | '9 '9
a Jeg slynged på rim et klokke-klemt∪-∪∪-∪-∪-
aover landet ud; der blev ingen skræmt.∪∪-∪-∪∪-∪-
   
aMin gerning var gjort; jeg steg ombord∪-∪∪-∪-∪-
aog stævned for damp fra det kære Nord.∪-∪∪-∪∪-∪-
   
a5Vi lå for tåge Kattegat;∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪-
ader var ingen som sov den første nat.∪∪-∪∪-∪-∪-
   
a Kahytten var bleven en krigsråds-hal;∪-∪∪-∪∪-∪-
apassagererne drøfted Dybbøls fald.∪∪-∪∪-∪-∪-
   
AaDe drøfted alting, fortalte adskillige∪-∪-∪∪-∪∪-∪∪
Aa10vilde træk om de unge frivillige.-∪-∪∪-∪∪-∪∪
   
aFra en var en attenårs brorsøn rendt;∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
aen anden havde mistet sin handelsbetjent.∪-∪∪∪-∪∪-∪∪-
   
a Så var det naturligt man næsten led;∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
aman var jo selv på en måde med.∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪-
   
a15I sofaen, ret under lampens skærm,∪-∪∪-∪∪-∪-
asad en aldrende frue, frejdig og ferm.∪∪-∪∪-∪-∪∪-
   
ATil hende var vendt de flestes røster;∪-∪∪-∪-∪-∪
Aenhver vilde være den bedste trøster.∪-∪∪-∪∪-∪-∪
   
a Og damerne yttred med suk og støn∪-∪∪-∪∪-∪-
a20sin angst for fruens eneste søn.∪-∪-∪-∪∪-
   
AJeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker,∪-∪∪-∪∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪-∪
Aog smiler og siger: for ham er jeg sikker!∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪
   
AHvor vakker hun var, den sølvgrå kvinde∪-∪∪-∪-∪-∪
Amed grundmuret tro i syn og sinde.∪-∪∪-∪-∪-∪
   
a25Det risled mig varmt gennem marg og blod;∪-∪∪-∪∪-∪-
adet satte stål i mit slappe mod.∪-∪-∪∪-∪-
   
A«Dit folk er ej dødt, om end det blunder; –∪-∪∪-∪-∪-∪
Adet lever i kvinde-troens vidunder!»∪-∪∪-∪-∪∪-∪
   
a Dog siden jeg fandt hende mere klog∪-∪∪-∪∪-∪-
a30på livets gang end på livsens bog.∪-∪-∪∪-∪-
   
AOg derfor blev hun mig også en gåde.∪-∪-∪∪-∪∪-∪
AHvor kom den fra, denne trygheds nåde? –∪-∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪∪-∪-∪-∪
   
aForklaringen lå så snublende nær:∪-∪∪-∪-∪∪-
asønnen var krigsmand i vor norske hær.-∪∪-∪∪∪-∪-
   
Storthings-gården
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(a B)² c c D D
  Metrisk formel:bi (7 8)² 7 7 8 8
aKirkespir og kongeborg, 
Brejst i store fædres dage, 
astår på hæld, i landesorg, 
Bsom en stum, forstenet klage. 
c5 Norges gamle røde flag 
cslog sin vinge der en dag, 
Dslakked så, og sørged siden, 
Dhalvt på stang, i ulivs-tiden. 
   
a Folkefane, fri og stærk, 
B10flyv igen for fjeldets vinde; 
abølg dig om vort nutids-værk, 
Bsom du bølged om vort minde. 
cBlæs det livsens-ånde ind, 
cviftende fra tagets tind; 
D15lad din treklangs-tunge tale 
Dgennem mænd fra strand og dale. 
   
a Hvisk dem til, at folkets gård 
Bbygges ej af døde stene; 
amind dem om, at år for år 
B20højnes den med ånd alene. 
cVe, om ingen der forstod 
ctanken i din tales flod; – 
Dsænk dig da i sørgefolder, 
D som du engang sank ved Svolder! 
   
a25Ve, om ej din røst fik nå 
Binderst til den kårnes øre; – 
alad da korsets stærke blå 
Bsorgtungt sig om stangen sløre; 
clad dit friske friheds-rødt 
c30foldes sammen, tungt og dødt; – 
Dstryg da, flag, dit rene hvide, 
Dsne-skavl lig om fjeldets side! 
   
aNej, så vil det aldrig ske! 
BFrilufts friske pust fra fjeldet 
a35løfter nok de farver tre, 
B bær til dem nok livsens-vældet. 
cHøjt sig spænder hallens tag; 
cder er rum for åndens sag. 
D Haralds store norske tanke 
D40aldrig husvild der skal vanke. 
   
a Folkets gård og kongens gård 
Bover mod hinanden højne! 
aFrit som grander to de står, 
B ser hinanden ind i øjne. 
c45Der går lyn af ånd og ild 
cud fra dette øjenspil; – 
D Sverres, Håkons, Oskars skygger 
Dstilt men stødt i dagen bygger. 
   
aMinders hærvagt, sejersstærk, 
B50vogt og værg om folkets virke; 
askærm udover alt dets værk 
Bi vort unge samfunds kirke! 
cLad så murens sten forgå; – 
cdådens støtte dog skal stå, 
D55løfte land og mægtigt bære 
Dfolket op mod lys og ære. 
   
Terje Vigen
  Versetype:strofisk strofegruppe Ibsenstrofe
  Rimskjema:(a b)² c d c c d
  Metrisk formel:bi+ ('8 '6)² '8 '6 '8 '8 '6

aDer bode en underlig gråsprængt en∪-∪∪-∪∪-∪-
bpå den yderste, nøgne ø; –∪∪-∪∪-∪-
ahan gjorde visst intet menneske mén∪-∪∪-∪-∪∪-
bhverken på land eller sjø;-∪∪-∪∪-
c5dog stundom gnistred hans øjne stygt, –∪-∪-∪∪-∪-
dhelst mod uroligt vejr, –-∪∪-∪-
cog da mente folk, at han var forrykt,∪∪-∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪-∪∪-
cog da var der få, som uden frygt∪-∪∪-∪-∪- & ∪∪-∪-∪-∪-
dkom Terje Vigen nær.∪-∪-∪-
   
a10Siden jeg så ham en enkelt gang,-∪∪-∪∪-∪-
bhan lå ved bryggen med fisk;∪-∪-∪∪-
a hans hår var hvidt, men han lo og sang∪-∪-∪∪-∪-
bog var som en ungdom frisk.∪-∪∪-∪-
c Til pigerne havde han skjemtsomme ord,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d15han spøgte med byens børn,∪-∪∪-∪-
chan svinged sydvesten og sprang ombord;∪-∪∪-∪∪-∪-
cså hejste han fokken, og hjem han foer∪-∪∪-∪∪-∪-
di solskin, den gamle ørn.∪-∪∪-∪-
   
a Nu skal jeg fortælle, hvad jeg har hørt∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪∪-
b20om Terje fra først til sidst,∪-∪∪-∪-
aog skulde det stundom falde lidt tørt,∪-∪∪-∪-∪∪-
bså er det dog sandt og visst;∪-∪∪-∪-
cjeg har det just ej fra hans egen mund,∪-∪∪-∪∪-∪-
dmen vel fra hans nærmeste kreds, –∪-∪∪-∪∪-
c25fra dem, som stod hos i hans sidste stund∪-∪∪-∪∪-∪-
cog lukked hans øjne til fredens blund,∪-∪∪-∪∪-∪-
dda han døde højt opp’i de treds.∪∪-∪∪-∪∪-
   
aHan var i sin ungdom en vild krabat,∪-∪∪-∪∪-∪-
bkom tidlig fra far og mor,∪-∪∪-∪-
a30og havde alt døjet mangen dravat∪-∪∪-∪-∪∪-
bsom yngste jungmand ombord.∪-∪-∪∪-
cSiden han rømte i Amsterdam,-∪∪-∪∪-∪-
dmen længtes nok hjem tilslut,∪-∪∪-∪-
cog kom med «Foreningen», kaptejn Pram;∪-∪∪-∪∪-∪-
c35men hjemme var ingen, som kendte ham,∪-∪∪-∪∪-∪-
dder rejste som liden gut.∪-∪∪-∪-
   
aNu var han vokset sig smuk og stor,∪-∪-∪∪-∪-
bog var dertil en velklædt knægt.∪∪-∪∪-∪-
aMen døde var både far og mor,∪-∪∪-∪-∪-
b40og sagtens hans hele slægt.∪-∪∪-∪-
c Han stured en dag, ja kanhænde to, –∪-∪∪-∪∪-∪-
dmen så rysted han sorgen af.∪∪-∪∪-∪-
cHan fandt ej, med landjorden under sig, ro;∪-∪∪-∪∪-∪∪-
cnej, da var det bedre at bygge og bo∪-∪∪-∪∪-∪∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪∪-
d45på det store bølgende hav!∪∪-∪-∪∪-
   
a Et år derefter var Terje gift, –∪-∪-∪∪-∪-
bdet kom nok på i en hast.∪-∪-∪∪-
aFolk mente, han angred på den bedrift,∪-∪∪-∪∪-∪-
bsom bandt på et sæt ham fast.∪-∪∪-∪-
c50Så leved han under sit eget tag∪-∪∪-∪∪-∪-
den vinter i sus og dus –∪-∪∪-∪-
cskønt ruderne skinned, som klareste dag,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
cmed små gardiner og blomster bag,∪-∪-∪∪-∪-
di det lille rødmalte hus.∪∪-∪-∪∪-
   
a55Da isen løsned for lindvejrs bør,∪-∪-∪∪-∪-
b gik Terje med briggen på rejs;∪-∪∪-∪∪-
aom høsten, da grågåsen fløj mod sør,∪-∪∪-∪∪-∪-
bhan mødte den undervejs.∪-∪∪-∪-
cDa faldt som en vægt på matrosens bryst:∪-∪∪-∪∪-∪-
d60han kendte sig stærk og ung,∪-∪∪-∪-
chan kom fra solskinnets lysende kyst,∪-∪-∪∪-∪∪-
c agter lå verden med liv og lyst, –-∪∪-∪∪-∪-
dog for bougen en vinter tung.∪∪-∪∪-∪-
   
a De ankred, og kammeraterne gik∪-∪∪-∪-∪∪-
b65med landlov til sus og dus.∪-∪∪-∪-
aHan sendte dem endnu et længselsblik,∪-∪∪-∪∪-∪-
bda han stod ved sit stille hus.∪∪-∪∪-∪-
cHan glytted ind bag det hvide gardin, –∪-∪-∪∪-∪∪-
dda så han i stuen to, –∪-∪∪-∪-
c70 hans kone sad stille og hespled lin,∪-∪∪-∪∪-∪-
cmen i vuggen lå, frisk og rød og fin,∪∪-∪∪-∪-∪-
den liden pige og lo.∪-∪-∪∪-
   
aDer sagdes, at Terjes sind med et∪-∪∪-∪-∪-
bfik alvor fra denne stund.∪-∪∪-∪-
a75Han trælled og sled, og blev aldrig træt∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪∪-
baf at vugge sit barn i blund.∪∪-∪∪-∪-
c Om søndagskvelden, når dansen klang∪-∪-∪∪-∪-
dvildt fra den nærmeste gård,-∪∪-∪∪-
csine gladeste viser han hjemme sang,∪∪-∪∪-∪∪-∪-
c80mens lille Anna lå på hans fang∪-∪-∪-∪∪-
dog drog i hans brune hår.∪-∪∪-∪-
   
aSå lakked og led det til krigens år∪-∪∪-∪∪-∪-
bi attenhundred og ni.∪-∪-∪∪-
aEndnu går sagn om de trængsels-kår,-∪∪-∪∪-∪-
b85 som folket da stedtes i.∪-∪∪-∪-
c Engelske krydsere stængte hver havn,-∪∪-∪∪-∪∪-
di landet var misvækst og nød,∪-∪∪-∪∪-
cden fattige sulted, den rige led savn,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
cto kraftige arme var ingen til gavn,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d90for døren stod sot og død.∪-∪∪-∪-
   
aDa stured Terje en dag eller to,∪-∪-∪∪-∪∪-
bså rysted han sorgen af;∪-∪∪-∪-
ahan mindtes en kending, gammel og tro:∪-∪∪-∪-∪∪-
bdet store bølgende hav. –∪-∪-∪∪-
c95 Der vester har endnu hans gerning liv∪-∪∪-∪∪-∪-
di sagnet, som djerveste dåd:∪-∪∪-∪∪-
c«da vinden kuled lidt mindre stiv,∪-∪-∪∪-∪-
cTerje Vigen rode for barn og viv∪∪-∪-∪∪-∪-
d over havet i åben båd!»∪∪-∪∪-∪-
   
a100Den mindste skægte, der var at få,∪-∪-∪∪-∪-
bblev valgt til hans Skagensfart.∪-∪∪-∪-
aSejl og mast lod han hjemme stå, –-∪-∪∪-∪-
bslig tyktes han bedst bevart.∪-∪∪-∪-
cHan mente nok, Terje, at båden bar,∪-∪∪-∪∪-∪-
d105om sjøen kom lidt påtvers;∪-∪∪-∪-
cdet jydske rev var vel svært at gå klar, –∪-∪-∪∪-∪∪-
cmen værre den engelske «Man of war»∪-∪∪-∪∪-∪-
dmed ørneøjne fra mers.∪-∪-∪∪-
   
a Så gav han sig trøstig lykken ivold∪-∪∪-∪-∪∪-
b110og tog til årerne hvast.∪-∪-∪∪-
aTil Fladstrand kom han i god behold∪-∪-∪∪-∪-
bog hented sin dyre last.∪-∪∪-∪-
cGud ved, hans føring var ikke stor:∪-∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪-∪∪-
d tre tønder byg, det var alt;∪-∪-∪∪-
c115men Terje kom fra en fattig jord, –∪-∪-∪∪-∪-
cnu havde han livsens frelse ombord;∪-∪∪-∪-∪∪-
ddet var hustru og barn det gjaldt.∪∪-∪∪-∪-
   
aTre nætter og dage til toften bandt∪-∪∪-∪∪-∪-
bden stærke modige mand;∪-∪-∪∪-
a120den fjerde morgen, da solen randt,∪-∪-∪∪-∪-
bhan skimted en tåget rand.∪-∪∪-∪-
cDet var ikke flygtende skyer han så,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
ddet var fjelde med tinder og skar;∪∪-∪∪-∪∪-
c men højt over alle åsene lå∪-∪∪-∪-∪∪-
c125 Imenæs-sadlen bred og blå.∪-∪-∪-∪- & -∪∪-∪-∪-
dDa kendte han, hvor han var.∪-∪∪-∪-
   
aNær hjemmet var han; en stakket tid∪-∪-∪∪-∪-
bhan holder endnu vel ud!∪-∪-∪∪-
aHans hjerte sig løfted i tro og lid,∪-∪∪-∪∪-∪-
b130han var nær ved en bøn til Gud.∪∪-∪∪-∪-
c Da var det som ordet frøs på hans mund;∪-∪∪-∪-∪∪-
dhan stirred, han tog ikke fejl, –∪-∪∪-∪∪-
cgennem skodden, som letted i samme stund,∪∪-∪∪-∪∪-∪-
chan så en korvet i Hesnæs-sund∪-∪∪-∪-∪-
d135at duve for bakkede sejl.∪-∪∪-∪∪-
   
aBåden var røbet; der lød et signal,-∪∪-∪∪-∪∪-
bog det nærmeste løb var lukt;∪∪-∪∪-∪-
amen solgangsvinden blafrede skral, –∪-∪-∪-∪∪-
bmod vester gik Terjes flugt.∪-∪∪-∪-
c140 Da firte de jollen fra rælingens kant,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
dhan hørte matrosernes sang, – –∪-∪∪-∪∪-
cmed fødderne stemte mod skægtens spant∪-∪∪-∪∪-∪-
chan rode så sjøen fossed og brandt,∪-∪∪-∪-∪∪-
dog blodet fra neglerne sprang.∪-∪∪-∪∪-
   
a145 Gæslingen kaldes de blinde skær-∪∪-∪∪-∪-
blidt østenfor Homborg-sund.∪-∪∪-∪-
aDer bryder det stygt i pålandsvejr,∪-∪∪-∪-∪-
bunder to fod vand er der bund.∪∪-∪-∪∪-
cDer sprøjter det hvidt, der glittrer det gult,∪-∪∪-∪-∪∪-
d150 selv stilleste havbliksdag; –∪-∪∪-∪-
cmen går end dønningen aldrig så hult,∪-∪-∪∪-∪∪-
cindenfor er det som tidest smult,-∪∪-∪∪-∪-
dmed brækkede bølgedrag.∪-∪∪-∪-
   
a Didind Terje Vigens skægte foer∪-∪∪-∪-∪-
b155lig en pil mellem brått og brand;∪∪-∪∪-∪-
amen bag efter ham, i kølvandets spor,∪-∪∪-∪-∪∪- & ∪∪-∪-∪-∪∪-
b jog jollen med femten mand.∪-∪∪-∪-
cDa var det han skreg gennem brændingens sus∪-∪∪-∪∪-∪∪-
dtil Gud i sin højeste nød:∪-∪∪-∪∪-
c160«inderst derinde på strandens grus-∪∪-∪∪-∪-
csidder min viv ved det fattige hus,-∪∪-∪∪-∪∪-
dog venter med barnet på brød!»∪-∪∪-∪∪-
   
aDog, højere skreg nok de femten, end han:∪-∪∪-∪∪-∪∪-
b som ved Lyngør, så gik det her.∪∪-∪∪-∪-
a165Lykken er med den engelske mand-∪∪-∪-∪∪-
bpå rov mellem Norges skær.∪-∪∪-∪-
cDa Terje tørned mod båens top,∪-∪-∪∪-∪-
dda skured og jollen på grund;∪-∪∪-∪∪-
cfra stavnen bød officeren «stop!»∪-∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪-
c170Han hæved en åre med bladet op∪-∪∪-∪∪-∪-
dog hug den i skægtens bund.∪-∪∪-∪-
   
a Spant og planker for hugget brast,-∪-∪∪-∪-
bsjøen stod ind som en fos;-∪∪-∪∪-
ato fod vand sank den dyre last,∪-∪-∪∪-∪-
b175dog sank ikke Terjes trods.∪-∪∪-∪-
c Han slog sig gennem de væbnede mænd∪-∪-∪∪-∪∪-
dog sprang over æsingen ud, –∪-∪∪-∪∪-
chan dukked og svømmed og dukked igen;∪-∪∪-∪∪-∪∪-
cmen jollen kom los; hvor han vendte sig hen∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d180klang sabler og rifleskud.∪-∪∪-∪-
   
aDe fisked ham op, han førtes ombord,∪-∪∪-∪-∪∪-
bkorvetten gav sejerssalut;∪-∪∪-∪∪-
aagter på hytten, stolt og stor,-∪∪-∪-∪-
bstod chefen, en attenårs gut.∪-∪∪-∪∪-
c185Hans første batallie galdt Terjes båd,∪-∪∪-∪∪-∪-
dthi knejste han nu så kæk;∪-∪∪-∪-
cmen Terje vidste ej længere råd, –∪-∪-∪∪-∪∪-
cden stærke mand lå med bøn og gråd∪-∪-∪∪-∪-
diknæ på korvettens dæk.∪-∪∪-∪-
   
a190Han købte med tårer, de solgte ham smil,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
bde ågred med spot for bøn.∪-∪∪-∪-
aDet kuled fra øster, tilhavs med il∪-∪∪-∪∪-∪-
bstod Englands sejrende søn.∪-∪-∪∪-
cDa taug Terje Vigen; nu var det gjort,∪-∪∪-∪∪-∪-
d195nu tog han sin sorg for sig selv.∪-∪∪-∪∪-
cMen de, som ham fanged, fandt sært hvor fort∪-∪∪-∪∪-∪-
cet noget var ligesom vejret bort∪-∪∪-∪∪-∪-
dfra hans pandes skyede hvælv.∪∪-∪-∪∪-
   
a Han sad i «prisonen» i lange år,∪-∪∪-∪∪-∪-
b200der siges, i fulde fem;∪-∪∪-∪-
ahans nakke bøjed sig, gråt blev hans hår∪-∪-∪∪-∪∪-
baf drømmene om hans hjem.∪-∪∪-∪-
c Noget han bar på, men gav ej besked, –-∪∪-∪∪-∪∪-
ddet var som hans eneste skat.∪-∪∪-∪∪-
c205 Så kom attenhundred og fjorten med fred;∪-∪∪-∪∪-∪∪-
cde norske fanger, og Terje med,∪-∪-∪∪-∪-
dførtes hjem på en svensk fregat.∪∪-∪∪-∪-
   
aHjemme ved bryggen han steg i land-∪∪-∪∪-∪-
bmed kongens patent som lods;∪-∪∪-∪-
a210men få kun kendte den gråsprængte mand,∪-∪-∪∪-∪∪-
bder rejste som ung matros.∪-∪∪-∪-
cHans hus var en fremmeds; hvad der blev af∪-∪∪-∪∪-∪-
dde to, – han derinde erfor:∪-∪∪-∪∪-
c«da manden forlod dem og ingen dem gav,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c215så fik de til slutning en fælles grav∪-∪∪-∪∪-∪-
daf kommunen i fattigfolks jord.» – –∪∪-∪∪-∪∪-
   
aÅrene gik og han røgted sin dont-∪∪-∪∪-∪∪-
bsom lods på den yderste ø;∪-∪∪-∪∪-
ahan gjorde visst intet menneske ondt,∪-∪∪-∪-∪∪-
b220hverken på land eller sjø;-∪∪-∪∪-
c men stundom gnistred hans øjne stygt,∪-∪-∪∪-∪-
d når det brød over båer og skær, –∪∪-∪∪-∪∪-
cog da mente folk, at han var forrykt,∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
cog da var der få, som uden frygt∪-∪∪-∪-∪-
d225kom Terje Vigen nær.∪-∪-∪-
   
aEn måneskinskveld med pålandsvind∪-∪∪-∪-∪-
bkom der liv i lodsernes flok;∪∪-∪-∪∪-
aen engelsk yacht drev mod kysten ind∪-∪-∪∪-∪-
bmed revnet storsejl og fok.∪-∪-∪∪-
c230Fra fortoppen sendte det røde flag∪-∪∪-∪∪-∪-
det nødskrig foruden ord.∪-∪∪-∪-
cLidt indenfor gik der en båd over stag,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
c den vandt sig mod uvejret slag for slag,∪-∪∪-∪∪-∪-
dog lodsen stod stout ombord.∪-∪∪-∪-
   
a235 Han tyktes så tryg, den gråsprængte mand;∪-∪∪-∪-∪∪-
blig en kæmpe i rattet han greb; –∪∪-∪∪-∪∪-
ayachten lystred, stod atter fra land,-∪-∪∪-∪∪-
bog båden svam efter på slæb.∪-∪∪-∪∪-
c Lorden, med lady og barn i arm,-∪∪-∪∪-∪-
d240kom agter, han tog til sin hat:∪-∪∪-∪∪-
c«jeg gør dig så rig, som du nu er arm, ∪-∪∪-∪∪-∪-
chvis frelste du bær os af brændingens larm». –∪-∪∪-∪∪-∪∪-
dMen lodsen slap ror og rat.∪-∪∪-∪-
   
a Han hvidned om kinden, det lo om hans mund,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
b245lig et smil, der omsider får magt.∪∪-∪∪-∪∪-
aIndover bar det, og højt på grund-∪∪-∪∪-∪-
bstod lordens prægtige yacht.∪-∪-∪∪-
c«Den svigted kommando! I bådene ned!∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d Mylord og mylady med mig!∪-∪∪-∪∪-
c250Den slår sig i splinter, – jeg ved besked –∪-∪∪-∪∪-∪-
cmen indenfor ligger den trygge led;∪-∪∪-∪∪-∪-
dmit køl-spor skal vise jer vej!»∪-∪∪-∪∪-
   
a Morilden brændte der skægten fløj-∪∪-∪∪-∪-
bmod land med sin dyre last.∪-∪∪-∪-
a255Agter stod lodsen, stærk og høj,-∪∪-∪-∪-
bhans øje var vildt og hvast.∪-∪∪-∪-
cHan skotted i læ mod Gæslingens top,∪-∪∪-∪-∪∪-
dog til luvart mod Hesnæs-sund;∪∪-∪∪-∪-
cda slap han ror og stagsejl-strop,∪-∪-∪-∪-
c260han svinged en åre med bladet op∪-∪∪-∪∪-∪-
dog hug den i bådens bund.∪-∪∪-∪-
   
aInd stod sjøen med skumhvidt sprøjt – –-∪-∪∪-∪-
bder raste på vraget en strid –;∪-∪∪-∪∪-
a men moderen løfted sin datter højt∪-∪∪-∪∪-∪-
b265på armen, af rædsel hvid.∪-∪∪-∪-
c «Anna, mit barn!» hun skreg i sin ve;-∪∪-∪-∪∪-
dda bævred den gråsprængte mand;∪-∪∪-∪∪-
chan fatted om skødet, drev roret i læ,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
cog båden var fast som en fugl at se,∪-∪∪-∪∪-∪-
d270slig foer den i brått og brand.∪-∪∪-∪-
   
aDen tørned, de sank; men havet var smult∪-∪∪-∪-∪∪-
bderindenfor brændingens kreds;∪-∪∪-∪∪-
aopover rak sig en langgrund skjult,-∪∪-∪∪-∪-
bder stod de i vand tilknæs.∪-∪∪-∪-
c275Da råbte lorden: «kend, – båens ryg –∪-∪-∪∪-∪-
dden svigter, – det er ingen flu!»∪-∪∪-∪∪-
cMen lodsen smilte: «nej vær De tryg;∪-∪-∪∪-∪-
cen sunken skægte med tre tønder byg∪-∪-∪∪-∪∪-
der båen, som bær os nu.»∪-∪∪-∪-
   
a280Der jog et minde om halvglemt dåd∪-∪-∪∪-∪-
blig et lyn over lordens træk –,∪∪-∪∪-∪-
ahan kendte matrosen, som lå med gråd∪-∪∪-∪∪-∪-
biknæ korvettens dæk!∪-∪∪-∪-
cDa skreg Terje Vigen: «alt mit du holdt∪-∪∪-∪∪-∪-
d285i din hånd, og du slap det for ros.∪∪-∪∪-∪∪-
cEt øjeblik endnu, og gengæld er voldt – –»∪-∪∪-∪∪-∪∪-
cda var det den engelske stormand stolt,∪-∪∪-∪∪-∪-
dbøjed knæ for den norske lods.∪∪-∪∪-∪-
   
a Men Terje stod støttet til årens skaft,∪-∪∪-∪∪-∪-
b290så rank som i ungdommens år;∪-∪∪-∪∪-
a hans øjne brandt i ubændig kraft,∪-∪-∪∪-∪-
bfor vinden flommed hans hår.∪-∪-∪∪-
c«Du sejled imag på din store korvet,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
djeg rode min ringe båd;∪-∪∪-∪-
c295jeg trælled for mine til døden træt,∪-∪∪-∪∪-∪-
cdu tog deres brød, og det faldt dig så let∪-∪∪-∪∪-∪∪-
dat håne min bittre gråd.∪-∪∪-∪-
   
a Din rige lady er lys som en vår,∪-∪-∪∪-∪∪-
bhendes hånd er som silke fin, –∪∪-∪∪-∪-
a300 min hustrus hånd den var grov og hård,∪-∪-∪∪-∪-
bmen hun var nu alligevel min.∪∪-∪∪-∪∪-
c Dit barn har guldhår og øjne blå,∪-∪-∪∪-∪-
dsom en liden Vorherres gæst;∪∪-∪∪-∪-
c min datter var intet at agte på,∪-∪∪-∪∪-∪-
c305hun var, Gud bedre det, mager og grå,∪-∪-∪∪-∪∪-
dsom fattigfolks børn er flest.∪-∪∪-∪-
   
aSe, det var min rigdom på denne jord,∪-∪∪-∪∪-∪-
bdet var alt, hvad jeg kaldte for mit.∪∪-∪∪-∪∪-
aDet tyktes for mig en skat så stor;∪-∪∪-∪-∪-
b310men det vejed for dig så lidt. –∪∪-∪∪-∪-
c Nu er det gengældelsens time slår, –∪-∪∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪-
dthi nu skal du friste en stund,∪-∪∪-∪∪-
csom vel kommer op mod de lange år,∪-∪∪-∪∪-∪-
cder bøjde min nakke og blegte mit hår∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d315og sænkte min lykke på grund.»∪-∪∪-∪∪-
   
aBarnet han greb og svinged det frit,-∪∪-∪-∪∪-
bmed den venstre om ladyens liv.∪∪-∪∪-∪∪-
a«Tilbage, mylord! Et eneste skridt, –∪-∪∪-∪-∪∪-
b og det koster dig barn og viv!»∪∪-∪∪-∪-
c320På sprang stod Britten til kamp påny;∪-∪-∪∪-∪-
dmen armen var veg og mat; –∪-∪∪-∪-
chans ånde brændte, hans øjne var sky,∪-∪-∪∪-∪∪-
cog hans hår, – så kendtes ved første gry –∪∪-∪-∪∪-∪-
dblev gråt i den eneste nat.∪-∪∪-∪∪-
   
a325Men Terjes pande bar klarhed og fred,∪-∪-∪∪-∪∪-
bhans bringe gik frit og stilt.∪-∪∪-∪-
aÆrbødig løfted han barnet ned,∪-∪-∪∪-∪-
bog kyssed dets hænder mildt.∪-∪∪-∪-
c Han ånded, som løst fra et fængsels hvælv,∪-∪∪-∪∪-∪-
d330hans stemme lød rolig og jævn:∪-∪∪-∪∪-
c«nu er Terje Vigen igen sig selv.∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
cIndtil nu gik mit blod som en stenet elv;∪∪-∪∪-∪∪-∪-
dfor jeg måtte – jeg måtte ha’e hævn!∪∪-∪∪-∪∪-
   
a De lange år i «prisonens» kvalm,∪-∪-∪∪-∪-
b335de gjorde mit hjerte sygt.∪-∪∪-∪-
aBagefter lå jeg som hejens halm,-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪∪-∪-
bog så i et brådyb stygt.∪-∪∪-∪-
cMen nu er det over; vi to er kvit;∪-∪∪-∪∪-∪-
ddin skyldner foer ej med svig.∪-∪∪-∪-
c340Jeg gav det jeg havde, – du tog alt mit,∪-∪∪-∪∪-∪-
cog kræv, om du tror du har uret lidt,∪-∪∪-∪∪-∪-
dVorherre, som skabte mig slig.» – –∪-∪∪-∪∪-
   
aDa dagningen lyste var hvermand frelst;∪-∪∪-∪∪-∪-
byachten lå længst i havn.-∪∪-∪-
a345Med nattens saga taug de nok helst,∪-∪-∪-∪∪-
bmen vidt foer dog Terjes navn.∪-∪∪-∪-
cDrømmenes uvejrsskyer grå-∪∪-∪-∪-
dfejed en stormnat væk;-∪∪-∪-
c og Terje bar atter så rank, som få,∪-∪∪-∪∪-∪-
c350den nakke, der krøgtes hin dag han lå∪-∪∪-∪∪-∪-
diknæ på korvettens dæk.∪-∪∪-∪-
   
aLorden kom, og mylady med,-∪-∪∪-∪-
bog mange, mange med dem;∪-∪-∪∪-
ade rysted hans hånd til farvel og Guds fred,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
b355der de stod i hans ringe hjem.∪∪-∪∪-∪-
c De takked for frelsen da stormen peb,∪-∪∪-∪∪-∪-
dfor frelsen fra sjøgang og skær;∪-∪∪-∪∪-
cmen Terje strøg over barnets slæb:∪-∪-∪∪-∪-
c«nej, den som frelste, da værst det kneb,∪-∪-∪∪-∪-
d360det var nok den lille der!» – –∪-∪∪-∪-
   
a Da yachten drejed for Hesnæs-sund,∪-∪-∪∪-∪-
b den hejste det norske flag.∪-∪∪-∪-
aLidt længere vest er en skumklædt grund, –∪-∪∪-∪∪-∪-
b der gav den det glatte lag.∪-∪∪-∪-
c365Da tindred en tåre i Terjes blik;∪-∪∪-∪∪-∪-
dhan stirred fra hejen ud:∪-∪∪-∪-
c«stort har jeg mistet, men stort jeg fik.-∪∪-∪∪-∪-
cBedst var det, kan hænde, det gik, som det gik, –∪-∪∪-∪∪-∪∪-
dog så får du ha’e tak da, Gud!»∪∪-∪∪-∪-
   
a370Slig var det jeg så ham en enkelt gang,∪-∪∪-∪∪-∪-
bhan lå ved bryggen med fisk.∪-∪-∪∪-
aHans hår var hvidt, men han lo og sang,∪-∪-∪∪-∪-
bog var som en ungdom frisk.∪-∪∪-∪-
cTil pigerne havde han skemtsomme ord,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
d375han spøgte med byens børn;∪-∪∪-∪-
chan svinged sydvesten og sprang ombord,∪-∪∪-∪∪-∪-
cså hejste han fokken, og hjem han foer∪-∪∪-∪∪-∪-
di solskin, den gamle ørn.∪-∪∪-∪-
   
a Ved Fjære kirke jeg så en grav,∪-∪-∪∪-∪-
b380den lå på en vejrhård plet;∪-∪∪-∪-
aden var ikke skøttet, var sunken og lav,∪-∪∪-∪∪-∪∪-
bmen bar dog sit sorte bræt.∪-∪∪-∪-
c Der stod « Thærie Wiighen» med hvidmalt skrift,∪-∪∪-∪∪-∪-
dsamt året, han hvile fandt. –∪-∪∪-∪-
c385Han lagdes for solbrand og vindes vift,∪-∪∪-∪∪-∪-
cog derfor blev græsset så stridt og stivt,∪-∪∪-∪∪-∪-
dmen med vilde blomster iblandt.∪∪-∪-∪∪-
   
Forviklinger
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:a a
  Metrisk formel:bi++ '8 '8
aDer stod i en have et æbletræ;∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
adet var dryssende fuldt af blomster-sné.∪∪-∪∪-∪-∪-
   
a Der vimsed i haven en liden bi;∪-∪∪-∪∪-∪-
aen æbleblomst han forelsked sig i.∪-∪∪-∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-∪∪-
   
a5Så misted de begge sin hjertero.∪-∪∪-∪∪-∪-
aMen så forloved de sig, de to.∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪-
   
aBien fløj vidt på sin sommerfart.-∪∪-∪∪-∪-
aDa hjem han vendte, var blomsten kart.∪-∪-∪∪-∪-
   
aBien sørged og karten led;-∪-∪∪-∪-
a10men det var nu intet at gøre ved.∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
   
a Tæt under træet, i murens grus,-∪∪-∪∪-∪-
aleved en fattig men dydig mus.-∪∪-∪∪-∪-
   
a I løn han sukked: du kart så fin,∪-∪-∪∪-∪-
amin kælder var himlen, hvis du var min!∪-∪∪-∪∪-∪-
   
a15Den trofaste bi gik atter på flugt.∪-∪∪-∪-∪∪-
aDa hjem han vendte, var karten frugt.∪-∪-∪∪-∪-
   
aBien sørged og frugten led;-∪-∪∪-∪-
amen det var nu intet at gøre ved.∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
   
aTæt under tagskægget hang, som en kurv,-∪∪-∪∪-∪∪-
a20et fuglerede; der bode en spurv.∪-∪-∪∪-∪∪-
   
aI løn han sukked: du frugt så fin,∪-∪-∪∪-∪-
amit rede var himlen, hvis du var min.∪-∪∪-∪∪-∪-
   
aOg bien sørged og frugten led,∪-∪-∪∪-∪-
aog musen kæmped og spurven stred.∪-∪-∪∪-∪-
   
a25Men alt gik stilt; der fik ingen besked; –∪-∪-∪∪-∪∪- & -∪∪-∪∪-∪∪-
aden ting var jo intet at gøre ved.∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
   
a Så trilled frugten fra grenen og sprak.∪-∪-∪∪-∪∪-
aOg musen faldt død i et halvkvalt ak!∪-∪∪-∪∪-∪-
   
a Og spurven faldt ligervis; – i sit skjul∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪∪-
a30lå han da kornstangen rejstes til jul.-∪∪-∪∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-∪∪-
   
aDa bien var fri, stod nøgen hver hæk,∪-∪∪-∪-∪∪-
aog alle sommerens blomster var væk.∪-∪-∪∪-∪∪-
   
a Så gik han i kuben; der fred han fandt,∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
aog døde omsider som voksfabrikant. –∪-∪∪-∪∪-∪∪-
   
a35Se, al denne jammer og nød var spart,∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
avar bien bleven mus, da blomsten blev kart.∪-∪∪∪-∪-∪∪-
   
aOg alt kunde endt så godt og smukt,∪-∪∪-∪-∪- & ∪∪-∪-∪-∪-
avar musen bleven spurv, da karten blev frugt.∪-∪∪∪-∪-∪∪-
   
Fra mit husliv
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:a B a a B
  Metrisk formel:bi+ '8 '7 '8 '8 '7
aI huset var stille, på gaden dødt.∪-∪∪-∪∪-∪-
BJeg sad med skærm over lampen;∪-∪-∪∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪
astuen var hyllet i skygger blødt; –-∪∪-∪∪-∪-
aind kom børnene, nikkende sødt-∪-∪∪-∪∪-
B5under slør af Havana-dampen.∪∪-∪∪-∪-∪
   
aDe kom, mine vingede børn, på rad,∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪-
Bviltre gutter og piger-∪-∪∪-∪
amed kinder blanke, som efter et bad.∪-∪-∪∪-∪∪-
aHej, hvor legen gik yr og glad-∪-∪∪-∪-
B10gennem alle de dejlige riger.∪∪-∪∪-∪∪-∪
   
a Men just som legen gik allerbedst,∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪-
Bjeg traf til at se mod spejlet.∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪
aDerinde stod en adstadig gæst∪-∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪-
amed blygrå øjne, med lukket vest,∪-∪-∪∪-∪-
B15og med filtsko, hvis ej jeg fejled.∪∪-∪∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪
   
a Der faldt en vægt på min viltre flok;∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪-
B en fingren i munden putter,∪-∪∪-∪-∪
aen anden står som en klodset blok; – –∪-∪-∪∪-∪-
ai fremmedes nærhed, ved De nok,∪-∪∪-∪-∪-
B20 forknyttes de raskeste gutter.∪-∪∪-∪∪-∪
   
En kirke
  Versetype:strofisk strofegruppe stev
  Rimskjema:A b A A b
  Metrisk formel:bi+ '5 '4 '5 '5 '4
AKongen han bygged-∪∪-∪
bdagen lang.-∪-
A Når natten skygged,∪-∪-∪
Akom troldet og rygged∪-∪∪-∪
b5med spid og stang.∪-∪-
   
ASå rejstes kirken∪-∪-∪
btil spirets pil;∪-∪-
Amen kongens virken∪-∪-∪
Aog troldets lirken∪-∪-∪
b10gav dobbelt stil.∪-∪-
   
A Døgn-folk flytted-∪-∪
bdog ind i tro;∪-∪- & -∪∪-
Athi dags-udbyttet,∪-∪-∪
Atil nattens knyttet,∪-∪-∪
b15er døgnets jo.∪-∪-
   
I galleriet
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(A B)² | (Aa B)² | (A Bb)²
  Metrisk formel:bi+ ('5 '5)²
ASom dejlig kvinde,∪-∪-∪
Bved staffeliet,∪-∪-∪
Ahun sad derinde∪-∪-∪
Bi galleriet.∪-∪-∪
   
A5Hvilke Kastaler-∪∪-∪
Bdrikker hun mon af? –-∪∪-∪
AHun eftermaler∪-∪-∪
B Murillos Madonna.∪-∪∪-∪
   
AaMen øjets svømmende∪-∪-∪∪
B10 langsyn siger,-∪-∪
Aahun bygger drømmende∪-∪-∪∪
Bskønheds-riger. –-∪-∪
   
AaAtten år senere-∪∪-∪∪
Bkom jeg tilbage,-∪∪-∪
Aa15hilste de renere-∪∪-∪∪
Bgamle dage.-∪-∪
   
A Som falmet kvinde,∪-∪-∪
Bved staffeliet,∪-∪-∪
Ahun sad derinde∪-∪-∪
B20i galleriet.∪-∪-∪
   
AMen hvad er dette?∪-∪-∪
BDet samme spil jo!∪-∪-∪
A Den samme nette∪-∪-∪
Bkopi af Murillo.∪-∪∪-∪
   
A25Hun sidder og virker,∪-∪∪-∪
Bog livet frister∪-∪-∪
A med pynt for kirker∪-∪-∪
Bog stas for turister.∪-∪∪-∪
   
AOg så har hun siddet∪-∪∪-∪
Bb30i alle årene,∪-∪-∪∪
Aog længslen spiddet,∪-∪-∪
Bbog bleget hårene.∪-∪-∪∪
   
AaMen øjets svømmende∪-∪-∪∪
Blangsyn siger:-∪-∪
Aa35hun bygger drømmende∪-∪-∪∪
Bskønheds-riger.-∪-∪
   
De usynliges kor
(Af «Brand»)
  Versetype:strofisk strofegruppe
  Rimskjema:(A b)²
  Metrisk formel:bi (8 7)²
A Aldrig, aldrig blir du lig ham, – 
bthi i kødet er du skabt; 
Agør hans gerning eller svig ham,  
blige fuldt er du fortabt. 
   
A5Orm, du aldrig vorder lig ham, – 
bdødens bæger har du tømt; 
Afølg ham efter eller svig ham,  
blige fuldt din dåd er dømt. 
   
A Aldrig, drømmer, blir du lig ham, – 
b10arv og odel har du tabt; 
Aalt dit offer gør ej rig ham;  
bfor dit jordliv er du skabt! 
   
På vidderne
  Versetype:strofisk 1: Ibsenstrofe, 2: runometer, 3: -
  Rimskjema:1: (a b)² c d c c d, 2: (A B)², 3: a B a a B
  Metrisk formel:1: bi (8 6)² 8 6 8 8 6, 2: bi (8 8)², 3: bi+ 8 7 8 8 7
I
II
aNu skræppen over ryggen slængt, 
bog riflen ladt i hånd, 
aog spjeldet lukt og døren stængt 
bmed tap og vidjevånd; 
c5så indom til min gamle mor 
di stuen nærmest ved, – 
cet håndslag til farvel, – et ord, – 
c«jeg kommer hjem så snyg jeg foer, – 
dog indtil da – Guds fred!» 
   
a10Opefter bugtes vejen smal, 
b det bær i holtet ind; 
amen bag mig ligger fjord og dal 
bi disigt måneskin. 
c Jeg foer forbi min grandes væg, – 
d15på gården var så stilt; 
cmen bortmed grinden under hæg 
cdet lød som løv på linets læg, 
dder ringled let og mildt. 
   
a Der stod hun i det hvide lin, 
b20og hilste mig godkveld; 
ahun var så væn, hun var så fin, 
bså frisk, som blom på fjeld. 
c Et øje lo hun med, og et  
dhun gøned med så småt; – 
c25jeg lo som hun, og med et sæt 
cjeg stod ved grinden ganske tæt, – 
dmen da var øjet vådt. 
   
a Jeg slog min arm om hendes liv, 
bog hun blev rød og bleg; 
a30jeg kaldte hende for min viv, 
bog barmen faldt og steg. 
cJeg svor, at nu – nu var hun min 
dtilbunds, – ej lidt – ej halv –! 
cHun så – jeg tror, på skoen sin, – 
c35der ringled løv på bringens lin: 
ddet var fordi hun skalv. 
   
a Hun bad så vakkert, og jeg slap, 
bog spøgen gik som før; 
amen hjertet mit gik klap i klap, 
b40min hug var vild og ør; – 
cjeg bad så vakkert, og hun taug, – 
dvi fulgtes ad, vi to; 
cmig tyktes som det sang i haug, 
csom elverfolk og nøk og draug 
d45indunder løvet lo. 
   
a Så bar det opfor vejen smal, 
bdet bar i holtet ind; 
amen nedenfor lå fjord og dal 
bi disigt måneskin. 
c50Jeg sad så hed, hun sad så mat 
dtæt udpå stupets kant; 
cvi hvisked i den lumre nat, – 
cjeg ved ej selv hvor det var fat, 
dmen ved min pande brandt. 
   
a55Jeg slog min arm om hendes liv, 
bhun hvilte på mit fang, – 
afæsted jeg min unge viv, 
bmens nøk i natten sang; 
c om draugen lo, da hun blev min, 
d60det mindes jeg kun halv; – 
cmig skræmte ingen vættes grin, – 
cjeg så kun hun var ræd og fin, 
dog kendte hvor hun skalv. 
   
aJeg lå i skardet vendt mod sør, 
b65og så hvor solen randt; 
aom dybet lå et skyggeslør, 
b<