Du er her:
Fjeldfuglen
 Innstillinger for teksten Nedlastinger
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om verket
​
1.utg: [1]r
​
HIS: 577
​
HU: 273
˹«Fjeldfuglen»˺ Alfhild
romantisk Opera i ˹tre˺ een Akt˹er.˺

af
Henr: Ibsen
Christiania 1859. –

 
​
1.utg: [1]v
​
HIS: 578
​
1.utg: [2]r
​
HIS: 579
Alfhild
​
1.utg: [2]v
​
HIS: 580
​
HU: 275
Personerne.
Ivar, en gammel rig Odelsbonde.
Ingeborg, hans Datter.
Svend, i hans Tjeneste.
Knut Skytte, en ung Bonde.
Thorgejr, en Spillemand.
Alfhild.
Chor af Bryllupsgjæster.
Chor af Hougfolk.
(Handlingen foregaar i en Fjeldegn
endel Aar efter den sorte Død.)
​
1.utg: [3]r
​
HIS: 581
​
HU: 277
Første Akt.
Første Scene.
(En vild Fjelddal lukket af bratte Bergsider;
ned fra Snefonderne i Baggrunden styrter
en strid Strøm og forsvinder i en Ur til
Høire. Bjerkeskov dækker Berget til Venstre.
Hele Landskabet straaler i stærk Aftenrøde;
lidt efter lidt falder Tusmørket paa.)
Thorgejr sidder ved Fossen og spiller.
Alfhild ligger tankefuld mellem Træ-
erne tilvenstre.
Thorgejr
.
Det Kvad, som kvædes
I Fossen den stride, –
Den Slaat, som ljomer
Langs Bjørkelide, –
Den Laat, som lokker
I Lauv og Bar,
Tykkes mig kræve
Et Strengeleiksvar!
​
HIS: 582
Græsvolden aabner sig, Hougfolket kom-
mer sagte frem og lytter.
Chor af Hougfolk
.
Hys! hør paa!
Hougfolk smaa
Gjerne vil i Dansen gaa!
Sommerkvæld
​
1.utg: [3]v
Duger vel
Til et Stævne over Fjeld!
paa engang.
Thorgejr
.
Det Kvad som kvædes
o. s. v, – o. s. v.
​
HU: 278
Alfhild
. (drømmende)
Det Kvad, som kvædes
I Fossen den stride, –
Det tykkes mig rumme
Saa tung en Kvide;
Den Laat, som ljomer
I Lauv og Bar,
Tykkes mig kræve
​
HIS: 583
Fra Bringen Svar!
Chor af Hougfolk
(idet de sagte nærme sig.)
Alfhild, den Væne!
Stille, stille, –
Væk hende ikke,
Lad hende drømme!
Hør Strengen graater,
Hør Fossen kvæder!
Over Lien det laater
Mens Dandsen vi træder!
(Thorgejr spiller, Alfhild synes drømmende
at lytte mens Hougfolket danser og gjen-
tager:)
Hør Strengen graater
o. s. v, – o. s. v.
​
1.utg: [4]r
Chor af Bryllupsgjæster
. (udenfor Scenen tilhøire i det Fjerne.)
Vaagn op, vaagn op, du kristne Mand!
Hvi sover du saa tungt og saa længe!
​
HIS: 584
Chor af Hougfolk
Huttetu!
Skræk og Gru
Fylder Hougafolkets Hug!
paa engang.
Rap og snygg, –
Hougens Ryg
Dølge dig; der er du tryg!
(de forsvinde.)
​
HU: 279
Chor af Bryllupsgjæster
. (fremdeles udenfor, men nærmere.)
Vaagn op, vaagn op, du kristne Mand,
Hvi sover du saa tungt og saa længe!
Alfhild
. ( springer op. )
Hør; hvad er det? Opigjennem Dalen
Drager saa fint et Følge!
Aldrig saa jeg sligt før idag;
Der er de; hvor skal jeg mig dølge!
(Hun flygter ind i Lien til Venstre.)
​
HIS: 585
Ivar, Ingeborg, Svend og Bryllupsgjæster
kommer ind fra Høire.
Chor af Gjæsterne
.
See hvor Berget bart og brat
Staar i Kveldens Skygge!
Mørket falder; snart er det Nat;
​
1.utg: [4]v
See deroppe; bag Koll og Knat
Blaaner Jøklernes Rygge!
Svend
.
Husbond, vilde I lyde mit Ord, –
Nedigjen som en Vind i foer;
Kom ihu, – det er utrygt herinde!
Ingeborg
.
Og Sagnet siger at Nøkkens Spil
Kværver hver den som herinde foer vild,
Saa han aldrig kan ud igjen finde!
Ivar
.
Vidløs Snak!
Ingeborg
.
Vend om!
​
HIS: 586
Gjæsterne
.
Vend om!
Svend
.
Ja ned til Bygden!
Ingeborg
.
Saa kom!
Gjæsterne
.
Saa kom!
Svend
Øde laa Dalen i lange Aar;
Den som I søger, I aldrig naaer, –
Husbond, dersom I vidste –
Ivar
.
Naa, hvad er det?
Gjæsterne
.
Sig du det frit!
​
1.utg: [5]r
​
HU: 280
Svend
.
Dersom I kjendte bare lidt
Af det som jeg her maatte friste! –
Jeg jog de vilde Rener
Paa Vidden langt derinde;
​
HIS: 587
Da ljomed lydt fra Juvet
Et Kvad, som fra en Kvinde!
{ <...> }Gjæsterne
.
Forbandet er Dalen, alt fra den Stund
Da Pesten mærked paa Pande og Mund
Den Sidste herinde!
Svend
.
Jeg glytted udfor Berget,
Jeg saa i de stride Strømme;
Der sad hun – –
(han viser mod Baggrunden hvor Thorgejr
sidder; Alle faar Øie paa ham og viger
overraskede tilside.)
Gjæsterne
.
Thorgejr, Thorgejr!
Svend
.
Ja, Husbond, – nu kan I dømme!
Gjæsterne
. (hviskende mellem hverandre.)
Huldrelok,
Kvad fra Fossen
​
HIS: 588
Har han lært!
Thorgejr
. (reiser sig og kommer frem.)
​
1.utg: [5]v
Rap i Flok
Over Aasen,
Har I Livet kjært!
Svend
og
Ingeborg
.
Hør han truer!
{ <...> }Kvinderne
.
Vee os dog at vi kom hid!
Thorgejr
.
Hougafolkets Høitidsstuer
Aabner sig ved Nattetid!
Hvis I lyster der at danse,
Jeg skal spille!
Ivar
.
Stille, stille!
Ingeborg
og
Kvinderne
.
Hu! Af Skræk jeg knapt kan sandse!
​
HU: 281
Gjæsterne
.
Ned til Bygden! Ned, ja ned!
​
HIS: 589
Her er et forbandet Sted!
Thorgejr
.
Forbandet; ja, I har det sagt!
Mennesket tør ei færdes herinde!
Her blev længst tilhvile lagt
Den sidste Mand og Kvinde!
Landfarsotten fra Gaard til Gaard
Feied for Døren og Folket døde;
Siden randt baade Vinter og Vaar,
Men endnu ligger Dalen øde!
Gjæsterne
.
Ned til Bygden, o. s. v.
​
1.utg: [6]r
Thorgejr
. (til Ivar.)
Datter din staar med Guldkrone paa!
Ivar
. (rasende.)
Imorgen hun skulde for Alteret gaa;
Men Brudgommen er ei at finde!
Thorgejr
.
Huldrens Hal har en Port saa stærk;
​
HIS: 590
Der glemmes Alverdens Vee og Værk; –
Den som engang sidder derinde
Aldrig kommer
Ud i Dagen, i den lyse Sommer!
Gjæsterne
.
Aldrig han kommer
Ud i Dagen, i den lyse Sommer!
Ivar
.
Slaa ham ned, han spaar os i{d}lde!
Ingeborg
og
Svend
.
Stille, stille!
Gjæsterne
.
Længer, længer frem endnu,
Skjønt vi gaar med Skræk ihug!
Knut Skytte, Knut Skytte!
Tyst paa Bergets Port du glytte!
Vi raaber dit Navn i Kvælden den svale –
Blund ikke længer i Huldrens Sale!
(Thorgejr forsvinder ved Elven; de Øvrige gaar
ud til Venstre; Efterspillet glider sagte over
i følgende:)
​
1.utg: [6]v
​
HIS: 591
Usynligt Chor af Hougfolk
.
Aldrig han kommer
Ud i Dagen, – i den lyse Sommer!
​
HU: 282
Alfhild og Knut kommer tilsyne oppe i
Lien tilvenstre.
Alfhild
.
Hør derborte, langt derborte!
Knut
Ja, som Laat af Lur og Klokker!
Mænd og Kvinder den Forgjorte
Ud af Berget lokker.
Lad dem kvæde, lad dem lokke;
Lad de glemte Minder flokke
Sig og klinge
I min Bringe, –
Lukt er Bygden nedenunder,
Aldrig did jeg stunder!
Alfhild
.
Vent som et Vaarkvad i Lærkemunde
Mægter du dine Ord at { <...> }knytte;
Fugl i Furru og Lauv i Lunde
​
HIS: 592
Tykkes mig tystne, tykkes mig lytte!
Vist har du hjemme langt derborte
Bag Skogen den sorte!
Vist er du Svenden fager og god,
Som prises i Sagn og Sange, –
Han som Hugen min har stundet imod
I Nætter lange!
#
​
1.utg: [7]r
I Lien spratt baade Rogn og Hæg,
Der rødned Multer i Myr,
Jeg hvilte saa lunt under Bergets Væg,
Jeg var Søster til Skogens Dyr;
Og Gubben fra Fossen isøvn mig kvad
Alt med sine Viser saa vene, –
Det voldte jeg gik baade varm og glad,
Og glemte jeg var alene!
#
Han kvad om en Slægt, jeg aldrig saa, –
Om Kvinder og stærke Mænd,
​
HU: 283
Om Noget jeg tidt maa tænke paa –
Om Elskog; sig, kjender du den?
​
HIS: 593
Han kvad om en Dal, jeg aldrig har kjendt,
Han kaldte den Verden den vide, –
Det voldte jeg gik baade tidligt og sent
Og bar paa en lønlig Kvide!
Knut
.
Jeg aatte Gaard og jeg aatte Guld,
De gav mig en Fæstemø;
Men endda var Hugen min tung og fuld, –
Jeg rømte fra Brud og Bø!
I Vildske jeg vandred; da fandt jeg dig,
Min fagreste Sommerglæde!
Ret aldrig saa gaar Knut Skyttes Vei
Til Kristenlandet dernede!
Alfhild
(jublende.)
Han er funden, han er funden,
​
1.utg: [7]v
Han som længe
Lokked bagved Gubbens Strenge;
Han som tyktes
Mig at tale
Gjennem Trost og
​
HIS: 594
Stær i Dale!
Han er funden, han er funden!
Nu er Alfhilds Vaar oprunden!
Knut
Hun er funden, hun er funden!
Fin og fager,
Sommerlys, som Blom i Ager!
Aldrig vil jeg
Hjemmet savne,
Kan jeg vaagen
Hende favne!
Hun er funden, hun er funden!
Fagrest Vaar for mig er runden!
paa engang.
​
HU: 284
Alfhild
Han er funden, han er funden!
Han som længe
Lokked bagved Gubbens Strenge;
o. s. v; o. s. v.
Knut
.
Hun er funden, hun er funden!
Fin og fager,
​
HIS: 595
Sommerlys, som Blom i Ager!
o. s: v; o. s. v.
Ingeborg og Svend er under det Foregaaende
kommet frem oppe i Lien tilvenstre.
paa engang.
​
1.utg: [8]r
Ingeborg
og
Svend
.
Han er funden, han er funden!
See, en Kvinde
Monne her ham trolddomsb{ <...> }inde!
Hun forvist har
Fult ham fristet,
Saa han Sind og
Sands har mistet!
Han er funden, han er funden!
Tungest Dag for mig er runden!
Alfhild
.
Han er funden, han er funden!
H{ u }an som længe
Lokked bagved Gubbens Strenge!
o. s. v; o. s. v.
Knut
.
Hun er funden, hun er funden!
​
HIS: 596
Fin og fager,
Sommerlys, som Blom i Ager!
o. s. v; o. s. v.
(Ingeborg og Svend skynde sig usete ud igjen
til Venstre.)
Knut
.
Lunt under Bakken vil jeg bygge vor Stue,
Her vil vi færdes tilsammen, –
Færdes frit som Rener paa Vidden
Bag Jøkulkammen!
Alfhild
Nei, bag Bergets Iskam blaa,
​
HU: 285
Langt i Livet ud jeg maa!
​
1.utg: [8]v
Alfhilds Dal er mig nu for trang,
I Verdens Dal, der er Leg og Sang!
#
Udad i Verden!
Trofast paa Færden
Kom og min Styrismand bliv!
Høit over Heiene
Bugter sig Veiene, –
​
HIS: 597
Der vi lig svømmende
Skyer og strømmende
Bække vil stævne til Liv!
Knut
.
Ja, jeg vil følge,
Ingen fordølge
Skatten, herinde jeg vandt!
Hidop skal skyndte sig
Kvinder at pynte dig;
Svende skal følges ad,
Prise med høie Kvad
Alfhild, den Fagre, forsandt!
Chor af Gjæsterne
. (udenfor til Venstre.)
Han er funden, han er funden!
Nu er Hædersdagen runden!
Knut
. (der ligesom kommer til sig selv.)
Vee mig; vee!
Min Drøm er endt!
​
HIS: 598
Alfhild
. (i høieste Glæde.)
See dog, see!
O, hør hvor veent!
Mænd og Kvinder paa dit Bud
Kommer med Kvæder
I Høitidsklæder
Dig til Hæder
At hente din Brud!
​
HU: 286
Ivar, Ingeborg, Svend og Gjæsterne kom-
mer ind fra Venstre. Alfhild staar noget
afsides tilhøire uden at bemærkes og følger
i høieste Spænding det følgende Optrin
uden dog at høre hvad der handles
om.
Gjæsterne
.
Nu er Fæstemanden funden
Der han gik som trolddomsbunden!
Endt er Sorgen;
Spil og Dands fra tidligst Morgen
​
HIS: 599
Lyde skal i Bryllupsgaard!
Ingeborg
. (til Svend.)
See hvor hjerteklemt han staar!
Ivar
. (til Knut.)
Hvad er mødt?
Knut
. (afsides.)
Hvad skal jeg svare!
Gjæsterne
.
Siden kan I Tingen klare;
​
1.utg: [9]v
(til Knut.)
Hjemad nu, dit Ord at holde!
Knut
. (sagte og smærteligt med et Blik paa Alfhild.)
Og hende jeg maa slig Kvide volde!
Gjæsterne
.
Præsten venter og Dugen er bredt
Paa Bryllupsbord;
Kirkestien er snar og let;
​
HIS: 600
Imorgen skal høres i høien Kor
De hellige Vigselsord!
Kom, følg os, – afsted!
Knut
. (kjæmpende med sig selv.)
Ja jeg følger; men – hun følger med!
(han peger paa Alfhild som træder nærmere;
Alle vige sky tilbage.)
Gjæsterne
.
Ha, en Kvinde! Det er hende,
Som har vidst hans Hug at vende
Fra hans Hjertenskjær!
Ivar
.
Ligemeget hvem hun er.
Med til Bygden skal hun følge!
(afsides til Knut.)
Hvad dig hendte maa du dølge;
Husk, din Brud er nær!
​
HU: 287
Alfhild
. (til Thorgejr som ubemærket
har blandet sig i Flokken.)
paa engang.
​
1.utg: [10]r
​
HIS: 601
Han er funden, han er funden,
Han som laa lig Guld paa Bunden
Af min Tankestrøm!
Gjæsterne
.
Det er hende, det er hende,
Som har vidst o. s. v.
paa engang.
Thorgejr
.
Vee, da vil din Vaarblom visne;
Da vil Verdens Vinter isne
Over al din Drøm!
Ivar
og
Gjæsterne
.
Med til Bygden maa hun følge!
Ei i Kirken vil sig dølge
Længe hvem hun er!
Knut
.
Vee mig; Alfhild med vil følge!
Ei i Kirken kan sig dølge,
Hvem som Bruden er!
Ingeborg
.
Ei jeg vil for Altret følge
Ham, som monne her sig dølge
​
HIS: 602
Hos sin Hjertenskjær!
Svend
.
Fagre Ingeborg skal følge
Ham som Viv, og jeg maa dølge
Al den Vee jeg bær!
(Tusmørket er nu paa det Høieste og
begynder igjen saa smaat at aftage.
Hougfolket viser sig oppe i Lierne
i Baggrunden.)
paa en-
​
1.utg: [10]v
Alfhild
.
Han er kommen, han er funden,
Han, som længe
Sang til mig fra dine Strenge!
Verdens Lykke
Vént mig lokker
Gjennem Laat af
Lur og Klokker!
Han er kommen, han er funden!
Nu er Alfhilds Vaar oprunden!
​
HU: 288
Knut
.
Tankestjaalen, trolddomsbunden
​
HIS: 603
Gik jeg længe,
Gad mig ud fra Livet stænge;
Lys og Fred var
I min Bringe,
Kvide nu mig
Hart mon stinge;
Endt er Skyttens Liv i Lunden;
Tungest Dag for mig er runden!
Ingeborg
og
Svend
.
Han er funden, han er funden!
Her en Kvinde
Monne fult ham trolddomsbinde!
Fra imorgen,
Fra imorgen
Fast jeg lænkes
Skal til Sorgen!
Vee mig, vee, at han blev funden;
Tungest Dag for mig er runden!
-gang.
​
1.utg: [11]r
Thorgejr
.
Nu er Prøvens Dag oprunden!
Her du længe
​
HIS: 604
Leved af min Leik paa Strenge;
Nu du færdes
Skal saa vide,
Friste Verdens
Vee og Kvide;
Men er Slottet brændt til Grunden,
Mig du ser i Trængselsstunden!
Ivar
og
Gjæsterne
.
Nu er Fæstemanden funden!
Her han længe
Lyttet har til Trolddomsstrenge;
Men imorgen,
Ja, imorgen
​
HU: 289
Skal vi glemme
Frygt og Sorgen!
Ned til Bygden gjennem Lunden
Gaar vor Færd i Midnatsstunden!
Chor af Hougfolk
.
Hil og sæl i Afskedsstunden!
Did, du stævner,
Ei at følge dig vi evner!
​
HIS: 605
Efter Lykken
Vil du jage;
Ak, du fanger
Vee og Klage!
Snart din fagre Drøm er svunden;
Gjæst da os i Trængselsstunden!
​
1.utg: [11]v
(Hougfolket vinker med Blomster og {g}Grene
idet Alfhild med høi Glæde følger de
Bortdragende, som alle gaar ud til
Høire, undtagen Thorgejr, der bliver
tankefuld tilbage ved Elven.)
(Dekorationsforandring.)
​
HU: 290
2den Akt.
Tunet ved Ivars Gaard. Stuebygningen sees i Mellem-
grunden tilhøjre; Staburet og andre Huse tilven-
stre. I Baggrunden en tyk Li med Fjeldrygge
ovenover. Det er mod Aften. –
Otte Brudepiger kommer fra Staburet med Ingeborg i Brudedragt.
​
HIS: 606
Pigerne
.
Nu er hun pyntet med Søljer og Krone,
( Otte Brudesvende kommer med Knut Skytte fra Huset)
Svendene
Nu er han færdig at hente sin Kone.
Fælles Kor
.
Idag er der Gammen i Gildegaard;
Glemt er hver Sorg som os gnaged igaar.
Ingeborg
Værre Sorger mig gnager idag.
​
1.utg: [12]r
Knut
.
Sad jeg deroppe bag Skavlens Flak –
Langt langt deroppe
Bag Granskogens Toppe –
Kor
.
Idag er ˹der ˺ Gammen o. s. v –
(Ivar og Svend kommer fra Høire.)
Ivar
.
Er Borddugen bredt –
Svend
Ja, Husbond, ja!
​
HIS: 607
Ivar
.
Og Øllet, skummer det stærkt og fedt
Svend
.
Ja, Husbond, ja!
Ivar
.
Kirkevejen er lang at ride, –
Af{ st }gaarde maa vi ved Nattetide; –
Færden skal fare med Tyriblus
Fra Bryllupsgaard til det hellige Hus.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her