Drama – for videregående skole
Oppgavene er laget av Eirik Moflag (norsklærer) og Stine Brenna Taugbøl.
Ibsens dramaer
Informasjon til lærer:
Disse oppgavene passer godt på alle Ibsens samtidsdramaer. Foreløpig er Samfundets støtter, Et dukkehjem, Gengangere, En folkefiende, Vildanden, Hedda Gabler og Når vi døde vågner tilgjengelige.
Sjangerlære/dramateori
Oppgave 1
a) Spenningskurven til et drama med alvorlig handling tegnes gjerne slik:
Hvordan stemmer handlingskurvene for Ibsens drama? Kan du identifisere/avgrense dramaets eksposisjon, handlingsstartende moment, stigende handling/komplikasjon, vendepunkt/krise, fallende handling, klimaks, katastrofe eller løsning?
b) Det har blitt stilt krav til det alvorlige dramaet at det skal overholde handlingens, tidens og stedets enhet, dvs. at handlingen skal være fullstendig, enhetlig og nødvendig, og at den skal utspille seg på ett sted over en begrenset tidsperiode (1–3 dager). Innfrir Ibsens drama disse kravene? Diskuter spesielt enhetene mot Ibsens bruk av retrospeksjon (tilbakeblikk).
Personkarakteristikk
Oppgave 2
I artikkelen «Fra det ubevidste Sjæleliv» (Samtiden 1890) skriver Knut Hamsun:
Hvad om nu Literaturen i det hele taget begyndte at beskæftige sig lidt mere med sjælelige Tilstande, end med Forlovelser og Baller og Landture og Ulykkeshændelser som saadanne? Man maatte da ganske vist give Afkald paa at skrive ”Typer”, – som allesammen er skrevne før, – ”Karakterer”, – som man træffer hver Dag paa Fisketrovet. Og forsaavidt vilde man maaske miste en Del af det Publikum, som læser for at se, om Helten og Heltinden faar hinanden. Men der blev til Gengæld flere individuelle Tilfælder i Bøgerne, og disse forsaavidt kanske mer svarende til det Sindsliv, som modne Mennesker i Nutiden lever. Vi fik erfare lidt om de hemmelige Bevægelser, som bedrives upaaagtet paa de afsides Steder i Sjælen, den Fornemmelsernes uberegnelige Uorden, det delikate Fantasiliv holdt under Luppen, disse Tankens og Følelsenes Vandringer i det blaa, skridtløse, sporløse Rejser med Hjærnen og Hjærtet, sælsomme Nervevirksomheder, Blodets Hvisken, Benpibernes Bøn, hele det ubevidste Sjæleliv. Og da vilde der blive færre Bøger med den billige ydre Psykologi, som aldrig trevler en Tilstand op, aldrig dukker ned i den sjælelige Ransagelse.
Se nærmere på persontegningen i Ibsens drama: Hva kjennetegner de ulike personene? Hvordan kjennetegnes de (ved hjelp av for eksempel utseende, språk, handling eller væremåte)? Karakteriseres personene som typer eller individuelle karakterer? Er personene statiske eller utvikler de seg i løpet av stykket?
Realisme/naturalisme
Oppgave 3
I «Indledning til Hovedstrømninger i det nittende Aarhundredes Literatur» (1872) skriver den danske litteraturkritikeren Georg Brandes:
Det, at en Literatur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat. Saaledes sætter f.Eks. George Sand Forholde mellem de to Køn under Debat, Byron og Feuerbach Religionen, Proudhon og Stuart Mill Ejendommen, Turgenjev, Spielhagen og Emile Augier Samfundsforholdene. At en Literatur Intet sætter under Debat er det samme, som at den er i Færd med at tabe al Betydning. Det Folk, som frembringer den, kan da længe nok tro, at al Verdens Frelse vil komme fra det; det vil se sig skuffet i sin Forventning; det bliver ikke mer et saadant Folk, som styrer Udvikling og Fremskridt, end Fluen gjorde det, da den mente at drive Vognen frem, fordi den nu og da gav dens fire Heste et ubetydeligt Stik.
Flere av Ibsens dramaer vakte oppstandelse da de kom ut, og noen ble til og med nektet oppførelse ved teatre. Brandes mente at samtidens litteratur nettopp skulle sette problemer under debatt (se artikkelutdrag over). Hvilke problemer tar Ibsen opp til debatt i dramaet dere arbeider med? Gis det noen løsning på problemene? Er problemene aktuelle også i dag?