| Om teksten: | Om Samfundstheatret |
| Datering: | 15.02.1851 |
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||
| Om verket | ||||||||||||||
| Les mer om tekstene | ||||||||||||||
OM SAMFUNDSTHEATRET
Samfundstheatret begyndte i Vinter sin Virksomhed under meget lovende Auspicier. Theaterdirectionen syntes med Kraft og Interesse at tage sig af Sagerne, og i kort Tid havde vi to Gange den Fornøielse at overvære sceniske Præstationer, men hermed lod det ogsaa til at være forbi. Saavidt mig bekjendt var det almindelig antaget blandt Studenterne at der i Markedsugen vilde blive givet en scenisk Forestilling paa det dramatiske Selskabs Theater; og unægtelig havde Theaterdirectionen ved denne Foranstaltning imødekommet et almindeligt Ønske, ikke alene blandt Studenterne, men ogsaa blandt Mange udenfor denne Classe. At give Forestillinger indenfor Samfundets fire Vægge, og kun for dettes Medlemmer, kan være godt nok og vistnok have Omstændighederne ofte gjort det nødvendigt at indskrænke sig hertil; men ligesaa vist er det ogsaa at offentlige Forestillinger maa være at foretrække. Det er fra os at den norske Scene skal udgaa, har der for nylig været yttret her i Samfundet. Dette er unægtelig vakkre Ord, og ønskeligt vilde det derfor ogsaa være, om man ret snart gjorde det første Skridt paa den Vei, der i saa Henseende maatte betrædes; thi at vort offentlige Theater skulde rekrutteres af Studenternes Midte er vistnok blot et fromt Ønske, ialfald saalænge den meget omskrevne Trang til en norsk Scene virkelig er saa tvivlsom, som for nærværende Tid. De forberedende Arbeider blive altsaa egentlig vor Sag, det er os, der skal vænne Folket til at høre den norske Tunge fra Bredderne; men Hovedstadens Publicum er ikke Folket; at reise Landet rundt for at præke Reformer i Theatervæsnet lader sig ikke gjøre. Hvorfor griber man da ikke Anledningen til at udstrø den gode Sæd i en saa vid Omkreds som muligt, og hertil er dog Markedstiden fortrinlig skikket. Forøvrigt maa jeg imidlertid gjøre opmærksom paa, at jeg er aldeles uindviet i Samfundstheatrets Mysterier, og det er saaledes meget muligt, at Directionen har havt vægtige Grunde til at opsætte den paatænkte Forestilling. Da imidlertid vistnok Fleerheden af Studenterne svæve i samme Uvidenhed om denne Gjenstand, saa vilde en tilfredsstillende Oplysning desangaaende sikkert være kjærkommen.
Samfundstheatret begyndte i Vinter sin Virksomhed under meget lovende Auspicier. Theaterdirectionen syntes med Kraft og Interesse at tage sig af Sagerne, og i kort Tid havde vi to Gange den Fornøielse at overvære sceniske Præstationer, men hermed lod det ogsaa til at være forbi. Saavidt mig bekjendt var det almindelig antaget blandt Studenterne at der i Markedsugen vilde blive givet en scenisk Forestilling paa det dramatiske Selskabs Theater; og unægtelig havde Theaterdirectionen ved denne Foranstaltning imødekommet et almindeligt Ønske, ikke alene blandt Studenterne, men ogsaa blandt Mange udenfor denne Classe. At give Forestillinger indenfor Samfundets fire Vægge, og kun for dettes Medlemmer, kan være godt nok og vistnok have Omstændighederne ofte gjort det nødvendigt at indskrænke sig hertil; men ligesaa vist er det ogsaa at offentlige Forestillinger maa være at foretrække. Det er fra os at den norske Scene skal udgaa, har der for nylig været yttret her i Samfundet. Dette er unægtelig vakkre Ord, og ønskeligt vilde det derfor ogsaa være, om man ret snart gjorde det første Skridt paa den Vei, der i saa Henseende maatte betrædes; thi at vort offentlige Theater skulde rekrutteres af Studenternes Midte er vistnok blot et fromt Ønske, ialfald saalænge den meget omskrevne Trang til en norsk Scene virkelig er saa tvivlsom, som for nærværende Tid. De forberedende Arbeider blive altsaa egentlig vor Sag, det er os, der skal vænne Folket til at høre den norske Tunge fra Bredderne; men Hovedstadens Publicum er ikke Folket; at reise Landet rundt for at præke Reformer i Theatervæsnet lader sig ikke gjøre. Hvorfor griber man da ikke Anledningen til at udstrø den gode Sæd i en saa vid Omkreds som muligt, og hertil er dog Markedstiden fortrinlig skikket. Forøvrigt maa jeg imidlertid gjøre opmærksom paa, at jeg er aldeles uindviet i Samfundstheatrets Mysterier, og det er saaledes meget muligt, at Directionen har havt vægtige Grunde til at opsætte den paatænkte Forestilling. Da imidlertid vistnok Fleerheden af Studenterne svæve i samme Uvidenhed om denne Gjenstand, saa vilde en tilfredsstillende Oplysning desangaaende sikkert være kjærkommen.
