Du er her:
Om teksten:[Nordisk Universitetstidskrift]
[Anmeldelse]
Illustreret Nyhedsblad (søndag, nr. 31, 12. årg.)
Datering:02.08.1863
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om teksten
xml, pdf
Om verket
Les mer om tekstene
[NORDISK UNIVERSITETSTIDSKRIFT]
– Nordisk Universitetstidskrift, 9de Aarg. 1ste Hefte udg. af A. Ingerslev. Kjøbenhavn 1863. 10 Ark. Omskrift: «Gjerning vil have Tid, men Tid vil have Gjerning.» – I dette Hefte har Høiesteretsadvokat, Rigsraad og Rigsdagsmand G. Brock givet en god Redegjørelse paa 1½ Ark for Hovedindholdet af den svenske og danske Mellemrigslov om Fuldbyrdelse af Domme, en Lov, der ikke alene i sig selv er vigtig for det sociale Samkvem, men især faar sit Værd, som gjensidig Vedkjendelse af en vigtig folkeretlig Grundsætning, som Vidnesbyrd om de svenske og danske Statsmagters indbyrdes Nærmelse og som Indledning til andre og videre Overeenskomster imellem Nordens Folk, som Skridt til at fjerne unødige Hindringer for deres Samfærdsel i det Hele, og at yde hverandre den gjensidige Hjælp til Retfærdighedens og Rigshøihedens Haandhævelse, som deres indbyrdes politiske Forhold kræver. Forf. ønsker saaledes blandt Andet en Fælleslov om Fuldbyrdelse af Domme, lydende paa Fremtvingelse af en Handling, paa Gjældsfængsel o. desl. (det sidste navnlig for Vexelhandelens Skyld), og desuden Love om Tilbagesendelse af Forbrydere og Straf for dem af det ene Riges Borgere, som maatte gjøre sig skyldige i Foretagender mod det andets Fred og Tryghed. Uheldigt er det, at de sønderjydske Provindsialstænders mislige Sammensætning for Tiden vel gjør det aldeles unyttigt at forelægge dem Loven til Vedtagelse for Sønderjyllands Vedkommende. – Af Heftets øvrige Indhold ønske vi navnlig at fæste vore Læseres Opmærksomhed paa Prof. Constantin Hansens Afhandling om de skjønne Kunsters Eenhed (saameget mere, som Forf. er en ualmindelig dannet, udøvende Kunstner, der veed at føre Pennen ligesaa godt som Penselen, og her fremsætter adskillige mærkelige Paastande, som fortjene Overveielse og Drøftelse), og paa den yndede Digter Richardts «Dagbogsblade fra det hellige Land i Paasken 1862.» Vi faa her en Skildring af Jødeland fra en ung Mand med barnlig Tro og varm Digtersjæl; han giver os et livfuldt Billede af det nuværende Jødeland som det er, og gjenkalder, uden det søgte og sygelige Fromhedsvæsen, der nu er saameget i Mode, de hellige Minder, som knytte sig til hine Egne. Det Meddeelte maa vække Ønske om at faa flere Blade af hans «Dagbog» i Trykken. – I Heftet finde vi fremdeles en Redegjørelse fra Mag. Weilbach for det skandinaviske Samfunds Bogsamling i Rom, dannet og vedligeholdt ved frivillige Gaver og offentlige Tilskud fra hvert af de tre Nordlande, og historisk mærkelig som det første Skridt til «praktisk Skandinavisme» fra Statsmagternes Side[Forfatternote: Den interesseløse Detail, hvori Forfatteren fortaber sig, synes os at gjøre hans Afhandling saare lidet skikket til Optagelse saavel i Universitets‐Tidsskriftet som i noget andet paa et større Publikum beregnet Tidsskrift. Skulde f. Ex. Pariser‐Bibliotheket beskrives med samme Omstændelighed, saa at man ikke alene fik vide naar, hvorledes og ved hvem enhver Tilvæxt var skeet, men endog Dag og Dato for Pakkernes Afsendelse til Bibliotheket og deres Indløben til samme osv. osv., vilde en saadan Bibliothekshistorie sandsynligviis blive mindst af samme Omfang, som hele det beskrevne skandinaviske Bibliothek i Rom. Red.]. – Endelig indeholder Heftet akademiske Tidender og deriblandt Redegjørelse for de gjældende Love om Prøverne for Jurister og Præster i Sønderjylland og Levnetsbeskrivelser over fem i f. A. hedengangne Høiskolelærere, af hvilke især N. M. Petersens og den lundske Prof. Eks ere læseværdige, da de give os en god Skildring af disse Mænds, især den Sidstes mærkelige Barndoms‐ og Ungdomsliv. – Ved saaledes kortelig at anmelde Tidsskriftets 9de Aargang tro vi tillige at burde benytte Leiligheden til at gjøre opmærksom paa det Ønskelige i, at Almeenheden yder dette fælles nordiske Foretagende større Understøttelse end hidtil ved mere udbredt Subskription. Indholdet er nemlig aldeles ikke fortrinsviis, end sige udelukkende akademisk, men netop valgt med Hensyn til den dannede Læsers Tarv i Almindelighed. Og det vil uden nærmere Paaviisning være indlysende, hvor vigtigt det er at vedligeholde dette Tidsskrift, der hidtil danner den eneste fælles Institution, som er saaledes ordnet, at hver af de tre Folkeeiendommeligheder har lige Lod i den og lige selvstændig Indflydelse paa Indholdet, idet Eenhed og Selvstændighed i Tidsskriftets Ordning er fuldkommen gjennemført og hævdet. Men da Tidsskriftet er sat i Gang uden egen Driftskapital og paa Grund af de mange Hænder, som det har at gjennemgaa, før det naaer sine spredtboende Læsere i de tre Lande, maa staa i henimod 2 Aars Forskud, saa har Foretagendet havt mange ydre Vanskeligheder at stride med og vil ikke i Længden kunne sættes istand til at give sine Medarbeidere saa betimeligt og sømmeligt Honorar, som det er nødvendigt, for at holde Værket i Drift, medmindre ny Subskription fylder de Huller, som efterhaanden ere opstaaede i den oprindelige. Og Tidsskriftets Indhold tør vistnok i det Hele taget siges at have opfyldt alle rimelige Krav. Der er meddeelt mange lærerige Afhandlinger over almeeninteressante Emner af nordisk Historie, Naturvidenskaberne, navnlig Geologien, Æsthetik, sammenlignende Oversyn over vigtigere Samfundsforhold i de tre Riger, (saasom de kirkelige, akademiske, Kommunallovene, Værnepligtslovene, Blindeomsorgen m. M.); og disse ville efter Løfte efterhaanden følges af andre. Blandt de historiske Stykker maa vi særlig henlede norske Læseres Opmærksomhed paa vor Landsmand Sars’s Fremstilling af Norges politiske Forhold under Foreningen med Danmark, hvori Forf. har brudt ny Vei for vort Fædrelands Historie i et hidtil altformeget overseet Tidsrum, og hvilken efter Forlydende vil blive fortsat og sluttet i næste norske Hefte. Blandt Tidsskriftets hidtilværende Medarbeidere finde vi Navne som Hansteen, Elias Fries, Forchhammer, Hauch, Carlsson, Welhaven, P. A. Munch, C. Boeck, Thorsen, Prof. Rasch, Rabenius, Bergfalk, Ek, Agardh, Orla Lehmann, Chemikeren Blomstrand, Mellin, Knøs, C. Säve, Monrad, Claësson (død), Historikerne Fryxell og Malmstrøm, Carl Ploug, Hother Hage, Brødrene Hammerich, Kapt. Ankjær, Magister Styffe, Professor Holten, Brunius, Ljunggreen, og mange yngre Forfattere, som have vundet sig et hæderligt Rum i vor Bogverden, saasom Thaasen, Sars, Eriksen, Andersen (svensk Naturforsker), Dr. Rosenberg, Broome, Braune, Hellstenius, Astronom Möller i Lund o. A. – Et literært Foretagende, som er indledet af en saa udvalgt Fylking, synes at have Krav paa en længere Fremtid.
X

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her