Henrik Ibsens skrifter

Det forekommer mig som en Drøm alt dette i Stockholm. Den første Skikkelse, jeg saa i denne Drøm, var ​H.M. Kongen. Han gav mig ​den høieste Hædersbevisning, som jeg overhovedet kunde faa, og jeg tilstaar, at jeg blev forbauset over det, jeg som just var kommen for at takke ham for den sjeldne Opmerksomhed og Ære, han havde vist mig ved at ​indlede den Bog, som blev udgivet som Festskrift paa min Fødselsdag. Da Hs. Maj. hædrede mig saa høit, maa jeg rentudsagt sige, at jeg saa det som en genial, ​kongelig Extravagance, og for mig er det, at denne ​udvalgte Kreds her er samlet omkring mig, ogsaa en Extravagance. Jeg ser i dette ikke blot en personlig Hyldest; jeg ser deri en ​Sanktion af Literaturen som Kulturmagt, en Sanktion, som er underskrevet af det svenske Folk, og I kan ikke forestille Eder, hvordan dette har virket paa mig.

Mit Liv har været en ​Passionsvei, og nu i ​den virkelige Passionsuge er den forvandlet til et Eventyrdigt, til ​en Sommernatsdrøm! – Tak, Tak for Forvandlingen!